LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

ehandling hænger nøje sammen med deres oplevelse af dette møde. Flere borgere har
givet udtryk for, at de lægger vægt på de mere bløde værdier – menneskelighed, engagement
mv. – og at mødet uden for institutionen netop er præget af disse værdier, hvorimod
mødet på socialcentret mere er kendetegnet ved faste rutiner, rationalitet, logik
mv. Det kan derfor anbefales, at forvaltningerne inddrager grundlæggende sociale værdier
såsom selvbestemmelse, værdighed, retfærdighed og tryghed i arbejdet med den
enkelte borger (Thomsen 2003).
Socialarbejderen står i et modsætningsforhold mellem på den ene side at yde omsorg og
fungere som en ”professionel ven”, og på den anden side at have magt til at tage beslutninger,
der vedrører borgerens liv og ydermere kontrollere, at disse beslutninger føres
ud i livet. Gennem relationsarbejdet får socialarbejderen viden om borgeren, som kan
medvirke til, at en afgørelse bliver mindre ”ambitiøs”. Her må åbenhed og ærlighed
omkring begrundelser opprioriteres. Socialarbejderen skal lytte til borgerens historie og
tilrettelægge den sociale indsats på en måde, som gør det muligt for borgeren at leve
mere i overensstemmelse med egne ønsker. Socialarbejderen skal ikke overtage ansvaret
for borgerens liv, men gennem dialogen støtte borgeren i sine ønsker.
Den korrekte og den rigtige afgørelse
En socialarbejder har udtrykt sin frustration over socialarbejdernes rammer for at træffe
de bedste afgørelser i forhold til borgerne på denne måde, ”man kan straffes for regelbrud
– ikke for afgørelser der medfører udstødelse”. Er forvaltningernes ambition ”den
korrekte afgørelse” eller lægges der vægt på involvering af borgerne Preben Brandt
stiller spørgsmålet, om det er mennesket eller resultatet, der er det vigtigste i det sociale
arbejde (Brandt 1995). Er det etik og moral, der ligger bag forvaltningens regler og
retningslinier, eller er det økonomi Lipsky fremhæver, at hvis økonomien er det fremherskende
værdimål, risikerer man, at socialarbejderen søger at forenkle sagsgangen ved
at kontrollere borgeren og sende borgere med vanskelige problemstillinger videre til andre
myndigheder. Med tiden udvikler socialarbejderen en mere kynisk opfattelse af borgerne
og modificerer de mål, der ligger til grund for arbejdet (Lipsky i Winter). Brugerinvolvering
har været på den socialpolitiske dagsorden i en årrække, og alligevel viser
blandt andet HMS-Undersøgelsen, at det stadig kniber med at gennemføre det i praksis
(Høgsbro 2003). På grund af arbejdspres sker det ofte, at der udvikles metoder til at
overkomme involvering af borgerne i stedet for metoder til at involvere dem.
Skal vi gøre dem normale, eller skal de ”bare” have omsorg
Inden for de professioner, der arbejder med socialt arbejde, har der i de senere år været
mere prestige i behandling end i omsorg. Men en nok så effektiv og virkningsfuld behandling,
der ikke indeholder omsorg, udviser ligegyldighed og ikke ansvarlighed for
det enkelte menneske, siger Preben Brandt. Omsorg vises i det, man gør med eller for et
andet menneske. Det er derfor vigtigt, at man i de sociale professioner vægter og
værdisætter ”gøren” med mennesket, og ikke kun det der kommer ud af denne gøren.
(Brandt 1995)
Modelprojekterne har alle gode erfaringer med at prioritere ”gøren”, f.eks. gennem at
skabe en bæredygtig kontakt, hvor borgeren er medbestemmende for, hvad der skal
iværksættes, og hvornår hjælpen skal sættes ind. Desuden lægges der i projekterne vægt
21