LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

Det gælder om på lang sigt at insistere på en vedholdende indsats, som indimellem kræver,
at man er tilbageholdende med at skride ind lige nu og her.
7.8 Hvem skal inddrages hvornår og hvordan
I Retssikkerhedsloven er der sat fokus på borgerinddragelse som en rettighed, samt at
kommunen har pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen, så borgeren har mulighed for
at udnytte denne mulighed. I alle modelprojekterne har der været fokus på at udvikle
metoder til at inddrage borgerne både i proces og beslutning. Derudover har der i nogle
af modelprojekterne også været arbejdet med inddragelse af borgernes pårørende og andet
netværk.
Borgeren beslutter, hvad der skal registreres
I Odense starter arbejdet for socialarbejderne der, hvor borgeren slet ikke vil dem. Ud
fra en faglig vurdering bliver socialarbejderen ved med at opsøge borgeren. I starten nøjes
han med at hilse på, og langsomt opbygges tilliden. I denne periode – som godt kan
være langvarig - føres der dagbogsnotater om kontakten, men der er ikke oprettet en
journal, fordi borgeren ikke har givet sit samtykke hertil. Socialarbejderen tager heller
ikke kontakt til samarbejdspartnere, før borgeren har givet sit samtykke.
Følgende sammendrag af en borgerbeskrivelse fra modelprojektet i Odense viser, at forandring
er mulig, når borgerens ret til at bestemme vægtes højest. En af socialarbejderne
har haft kontakt med en nu 50-årig mand, som lider af en svær sindssygdom, som bevirker,
at han oplever, at mennesker omkring ham vil skade og efterstræbe ham, stjæle
penge og medicin fra ham. Ud over sindslidelsen har han et dagligt forbrug af alkohol
og har tidligere misbrugt hash, heroin. På grund af misbruget har han desuden en række
somatiske lidelser. Han har utallige indlæggelser på psykiatrisk afdeling bag sig, da han
ofte forlanger sig udskrevet, fordi han ikke kan affinde sig med de daglige rutiner og
fællesskab på en afdeling. Han er ofte aggressiv og voldelig. Der har været en lang række
tiltag fra det offentliges side for at hjælpe denne borger, men intet har hjulpet.
Efter tilknytning til Vista Balboa bor borgeren nu efter eget ønske i et døgnbemandet
botilbud. Hvilke faktorer har gjort den afgørende forskel for denne borger Først og
fremmest har socialarbejderens grundlæggende forståelse for borgeren og hans måde at
håndtere livet på skabt et fundament for samarbejdet. Al snak om forandring foregik i
fuld åbenhed med inddragelse af ham og i det tempo, han kunne overskue, men hvor
han samtidig også mærkede sin elendige sociale situation med isolation og plagsomme
paranoide forestillinger. Der er lagt vægt på reel frivillighed således, at han ikke har oplevet,
at der blev trukket en plan ned over ham, som andre havde bestemt indholdet af.
Han kunne f.eks. beholde sin lejlighed i de første måneder i døgntilbuddet, så han havde
en reel mulighed for at vælge, hvor han gerne vil bo (Olsen 2003).
Hvem vælger borgerens kontaktperson
For alle fire modelprojekter har involvering af borgerne haft en central placering, og socialarbejderne
har arbejdet med forskellige tilgange for at finde den metode, der var rigtig
for den enkelte borger. Der er dog ét område, hvor borgerne ikke har haft synderlig
57