LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

7. Det er ikke her, du skal henvende dig” – betydningen
af organisering og etik i forhold til retssikkerheden
Det offentlige system er ofte opdelt i forskellige sektorer, hvor nogle tager sig af sociale
problemer, andre af psykiske problemer og andre igen af misbrugsproblemer. Der er både
gode og faglige argumenter for en sådan organisering, men for de socialt udsatte, der
er karakteriseret ved at have komplekse sociale problemstillinger, kan en sådan organisering
gøre det uigennemskueligt hvor man skal henvende sig. Borgernes liv og problemer
er ikke inddelt efter den samme stringens. Samtidig oplever borgere, der ikke lige
passer ind i de eksisterende rammer ofte at blive afvist. Det kan være en misbruger,
der ikke kan tages i behandling på grund af en samtidig sindslidelse eller omvendt.
Projektmedarbejderen i Århus peger på, at det for socialt udsatte borgere kan være en
skrøbelig motivation, der ligger bag en henvendelse til det offentlige. Det er derfor vigtigt
at den instans, der får henvendelsen, reagerer på en måde, der ikke støder borgeren
væk. Borgeren skal føle, at der bliver taget hånd om tingene, og ikke blot få besked om
at ”det er ikke her, du skal henvende dig …”, som nogle borgere i modelprojektet i Århus
har oplevet (Jensen 2003).
Den enkelte borgers oplevede retssikkerhed i mødet med den enkelte organisation hænger
nøje sammen med, hvilket menneskesyn organisationen arbejder ud fra, og hvilken
kultur der er indarbejdet i organisationen både for mødet med den enkelte borger og for
samarbejdet på tværs af sektorer og faggrænser. Det har derfor været et centralt omdrejningspunkt
i modelprojekterne at afdække og forbedre organisationens tilrettelæggelse
af sagsbehandlingen. Målet er, at borgerne føler, at der bliver lyttet til dem, og at de bliver
retfærdigt behandlet – at de med andre ord har en oplevet retssikkerhed.
7.1 De organisatoriske rammer
Forvaltningen er ofte opbygget som en traditionelt hierarkisk organisation. Det betyder,
at det daglige arbejde er rettet mod kravene fra toppen af organisationen snarere end
mod bunden af organisationen, hvor borgerne befinder sig. Konsekvensen er, at det er
”kunderne” (borgerne) i den forvaltningsmæssige ”butik”, der må indordne sig, stille sig
til rådighed og tilpasse sig organisationen. På den måde er det ”kunderne”, der bliver
afhængige af ”sælger” og ikke omvendt. Frem for borgernes ”bløde værdier” om menneskelighed
og engagement i arbejdet lægges der i den bureaukratiske organisation vægt
på ”hårde værdier” som rutiner, logik, rationalitet, metoder og redskaber (Uggerhøj
2002).
Som det vil fremgå af det følgende har sagsbehandlerne i modelprojektet i København
forladt kontoret og i stedet opsøgt borgerne på gaden – borgere som man ikke tidligere
havde kontakt med. Dette initiativ er blevet modtaget meget positivt, og nogle af borgerne
er begyndt at komme på det lokale socialcenter. Det har dog hurtigt vist sig at være
temmelig problematisk. En del af borgerne kom så ofte, at det blev en belastning for
43