LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

For at genoprette en kontakt til ”systemet” har det opsøgende og kontaktskabende arbejde
været vægtet højt i modelprojekterne. Afhængig af projekternes udformning har
det opsøgende arbejde haft forskelligt fokus. I København har socialarbejderne været
opsøgende i forhold til at få kontakt med borgere inden for målgruppen, som ikke var
kendt i systemet i forvejen, hvor man i Odense oftest blevet opmærksomme på målgruppen
gennem henvendelser fra samarbejdspartnere. Projektmedarbejderen i Århus
har kontaktet målgruppen på væresteder mv. og i Aalborg er kontakten blevet etableret,
mens borgeren var indlagt på psykiatrisk afdeling.
Der er en verden til forskel for målgruppen af socialt udsatte på at mødes med sagsbehandleren
på et offentligt kontor og på gaden eller i hjemmet. I modelprojektet i København,
hvor man har forsøgt sig med fremskudt sagsbehandling, beskrives mødet på gaden
af både sagsbehandlere og borgere som mere ligeværdigt og som ”at mødes på neutral
grund”. Evaluatoren i København påpeger at dette har noget at gøre med rum og
ejerskab af rum og territorium. Den samme erfaring har Lars Uggerhøj gjort i den tidligere
omtalte forvaltningsundersøgelse af udsatte familier, hvor en borger udtaler at
”..møderne er bedst i hjemmene..” (Uggerhøj 2002). Nogle af de københavnske sagsbehandlere
beskriver, at de i mødet på gaden oplever en kontakt karakteriseret ved mere
ligeværdighed. Denne ligeværdighed forklarer sagsbehandlerne med, at der sker et skift
i afhængighedsbalancen – hvem ønsker at gøre hvad med hvem Og hvem opsøger
hvem (Feldman 2003)
”Vi får et andet kendskab til dem, vi kan jo se at de lever under de der rigtig
kummerlige forhold, man har mulighed for at forstå deres situation på en
anden måde, når man har set dem på gaden og det miljø, de er i.” Socialarbejder
København (ibid.).
Før omorganiseringen i forbindelse med retssikkerhedsprojektet i Københavns Kommune
var meget af socialarbejdet præget af skrivebordsarbejde. Dette var et arbejdsvilkår,
som man ikke nødvendigvis diskuterede ”rigtigheden” af i forhold til, hvad der var
bedst for socialt udsatte. Evaluator i København refererer, at efter introduktionen af
fremskudt sagsbehandling beskriver sagsbehandlerne, at det medfører en midlertidig
forskubbelse af magtbalancen mellem sagsbehandleren og borgeren. På gaden har sagsbehandlerne
en tendens til at være mere varsomme med at træde nogen over tæerne. På
socialcentret er det derimod borgeren, som skal tilpasse sig stedet (ibid.).
Målgruppen for modelprojektet i Odense har tidligere ikke gået så godt i spænd med
behandlingsinstitutionerne. En forudsætning for at opbygge en sammenhængende indsats
har derfor været at etablere et tværfagligt opsøgende team.
Generelt har målene for det kontaktskabende og opsøgende arbejde i modelprojekterne
været:
• At skabe en kontakt præget af tillid
• At relationerne skal være præget af tryghed og stabilitet, sådan at borgerne kunne
indgå i samarbejdsrelationer over tid
• At borgerne skal opnå tillid til andre
47