LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

ens mulighed for at kunne gennemskue og forstå baggrunden for en afgørelse, borgerens
kendskab til forvaltningens praksis på området og klarhed omkring, hvad man som
borger kan forvente. Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at medarbejderens åbenhed
og ærlighed om indhentning og vurderinger af oplysninger er vigtige for, at socialt
udsatte borgerne oplever sig inddraget i sagsbehandlingen. Dette giver anledning til at
pege på væsentligheden i, at præmisser for afgørelser fremlægges klart og ærligt.
Planer og aftaler
Ifølge Lov om social service § 111 skal kommunen eller amtskommunen i samarbejde
med borgeren tilbyde at udarbejde en skriftlig plan for indsatsen til borgere, der har
komplekse sociale problemstillinger. Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at brugen
af handleplaner som redskab i det sociale arbejde støder på modstand fra både borgere
og medarbejdere. På den baggrund kan man overveje om socialarbejderne har behov for
efteruddannelse med fokus på handleplaner som udviklings- og kvalitetsredskab i arbejdet
med socialt udsatte borgere.
Overgreb eller omsorg
En ofte nævnt problemstilling i socialt arbejde – som også er velkendt i modelprojekterne
– er dilemmaet mellem, hvornår en foranstaltning er et overgreb, og hvornår det er
omsorgssvigt at undlade en foranstaltning. For at det ikke bliver den enkelte socialarbejders
sag at løse dette dilemma, kan man i tilbud målrettet socialt udsatte overveje
dels at udarbejde et værdigrundlag, der forholder sig til denne problemstilling, dels at
tilvejebringe rum for kollegial sparring og refleksion.
Professionsniveauet
Ansvar og medansvar
Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at centrale elementer i arbejdet med at sikre
socialt udsatte borgeres oplevede retssikkerhed er socialarbejderens respekt for det enkelte
menneske sammenholdt med evnen til at bruge sin personlighed på en faglig kvalificeret
måde. Andre væsentlige elementer er, at socialarbejderen ikke kun skal tage ansvar
for egen indsats, men også tage medansvar for institutionens praksis. I den forbindelse
kan man i organisationerne overveje, om medarbejderne har det rum, der skal til
for at påvirke arbejdsgange og rutiner, således at medarbejderne samvittighedsfuldt kan
tage medansvar for organisationens praksis.
Samarbejdsfora på tværs
I modelprojekterne har det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde vist sig at være
væsentlige faktorer for at socialt udsatte borgere oplever at få en faglig kvalificeret og
retfærdig behandling. Samtidig er modelprojekterne stødt ind i barrierer i forsøg på at
etablere tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsfora. For at hindre at fagsprog, kultur,
rutiner mv. er barrierer i samarbejdet på tværs af professionsgrænser, kan man pege på,
at de enkelte professioner inden for det sociale arbejde værdisætter processen i det sociale
arbejde og inddrager tværfagligt samarbejde og vidensdeling på tværs af sektorer i
deres værdigrundlag.
25