LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

for at komme i kontakt med socialarbejderne, når de har behov for det. De er således ikke
bundet af faste telefontider og undgår at skulle gennem en omstilling og tale med
mennesker, de ikke kender.
I modelprojektet i Odense understreger man, at der er mulighed for, at borgerne kan ringe
til socialarbejderne uanset tidspunktet på døgnet, hvis han eller hun enten får et tilbagefald
eller bliver psykotisk og dårlig. Erfaringen er at muligheden for at ringe døgnet
rundt ikke misbruges. Samtidig peger socialarbejderne på at alene det at muligheden er
til stede, er en afgørende forskel i forhold til, om borgeren føler sig taget alvorligt. I realiteten
er det begrænset, hvor meget borgerne benytter sig af denne mulighed. En socialarbejder
udtrykker det på følgende måde:
“Det kan godt være, jeg går hjem klokken fire, men har du brug for at snakke
klokken ni, så laver vi en aftale om, at jeg i en periode ringer til dig klokken
ni. Jeg tror, at det er der, vores brugere oplever forskellen, og det er
det, der giver resultater, at de får følelsen af, at her er nogen, der interesserer
sig for mig og mit ve og vel.” Socialarbejder Odense (Olsen 2003)
Også i modelprojektet i Aalborg har borgerne mulighed for at ringe til casemanager på
hans mobiltelefon. Samtidig gør han det dog klart, at han har en familie, så hvis borgerne
skal kontakte ham uden for normal arbejdstid, kræver det en særlig aftale. Han hjælper
desuden borgerne med at trække på andre fra deres netværk, hvis de har behov for
hjælp og støtte, når casemanager har fri.
I Århus mødes borgere og sagsbehandlere oftest på socialforvaltningen på aftalte tidspunkter.
På baggrund af modelprojektets erfaringer anbefales det at sagsbehandlerne
skal have større mulighed for at rykke mødestedet ud fra forvaltningen, til f.eks. værestederne,
og at møderne kan foregå på spontan basis i forhold til at ”fange” borgeren,
når han/hun viser sig. Alternativet er, som det ofte er tilfældet i dag, at socialt udsatte
mister kontakten med forvaltningen (Jensen 2003).
I de tre projekter i København, Odense og Nordjylland har man netop forsøgt sig med at
flytte møderne derhen, hvor borgeren er, hvad enten det er på gaden eller hjemme hos
borgeren. Dermed har man forsøgt at imødekomme problemstillingen ved at tilrettelægge
arbejdet på en sådan måde, at man er til rådighed for borgeren på det tidspunkt og
sted som passer borgeren.
7.7 Balancen mellem at holde ved og holde sig tilbage
Målgruppen af socialt udsatte borgere har ofte dårlige erfaringer med kontakt og dårlige
evner til at indgå i mellemmenneskelige relationer. Princippet er derfor, at kontakten
skal foregå på borgerens præmisser, og erfaringen er, at det går langsomt!
Socialt udsatte borgere har ofte svært ved at forholde sig til flere personer, specielt hvis
de ikke kender dem, så det er derfor vigtigt med kontinuitet i socialarbejderkontakten.
Det er nødvendigt, at socialarbejderen kender borgerens historie – som regel er der tale
55