LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

orgerne forsøgt at skjule, hvordan de reelt havde det, fordi de hverken ønskede medicin
eller indlæggelse på psykiatrisk sygehus.
Den ”professionelle ven”
Flere af borgerne i modelprojektet i Aalborg giver udtryk for, at casemanager fungerer
som en professionel ven - som en fast tilknyttet person, der kan holde øje med, hvordan
det går, hvilket opleves som en tryghed. Samtidig ses casemanager som en mulighed for
at komme ud af isolationen - både under en indlæggelse på psykiatrisk sygehus og i
dagligdagen hjemme. Målet er, at borgeren får etableret et socialt liv udenfor det psykiatriske
sygehus. Det er vigtigt, at casemanager udviser engagement, så borgeren føler,
at casemanager virkelig ønsker at hjælpe. En god og gensidig kontakt oprettes ved hyppige
møder i forskellige sammenhænge, og casemanager får derved kendskab til borgerens
miljø, netværk og måde at leve på.
Også i Odense har nogle socialarbejdere en funktion som en ”professionel ven”. I kraft
af socialarbejdernes personlige tilgang til arbejdet med borgerne opbygges en tillidsfuld
relation. De kommer ind i borgernes ofte ensomme og isolerede liv og får dermed mulighed
for at få borgerne til at gå med til nogle ting, som før ikke var muligt. Derved
bliver socialarbejderne til ”professionel ven”/netværk for borgerne - med streg under
professionel påpeger evaluator, fordi socialarbejderne får løn for arbejdet.
7.5 Tid, tålmod og det at kunne rumme
En sommerdag sidste år dukker en mand op på et alkoholambulatorium i Odense med
en krøllet seddel i hånden. Papiret ligner noget, han har haft op og ned af lommen mange
gange. På papiret er der et telefonnummer på modelprojektet i Odense. Medarbejderen
på alkoholambulatoriet kontakter modelprojektet, og der bliver etableret en kontakt.
Modelprojektet havde tidligere på året fået henvendelser fra flere forskellige parter -
sagsbehandler, praktiserende læge og vicevært. Det var tydeligt, at borgeren havde behov
for en indsats, men socialarbejderne i modelprojektet vurderede, at det ikke var så
akut, at man behøvede at ”rykke ud med det hele på en gang”. Man valgte i stedet at
starte med at sende et brev med oplysninger om projektet og med besked om, at de ville
kontakte ham igen en måneds tid senere. De hørte ikke noget fra ham - bare fordi man
sender et brev, kan man ikke være sikker på, at det bliver læst.
Et par uger senere dukker manden så op på alkoholambulatoriet – og det var indgangen
til en kontakt. Ud fra de foreliggende oplysninger, kunne socialarbejderne godt have
grebet ind med det samme. Ved at vælge en mere tilbageholdende strategi, fik borgeren
mulighed for selv at vælge tid og sted for den første kontakt. Det kræver så til gengæld,
at socialarbejderen har tid, når borgeren henvender sig. Her nytter det ikke at lave aftaler
dage eller uger frem i tiden. Det drejer sig om at være til stede, når motivationen er
der hos borgeren.
En socialarbejder fra projektet i Odense beskriver det således:
”…det er kontakten, der skal kunne bære graden af forandring. Den udvendige
forandring skal kunne følge den indvendige. Det må ikke være om-
52