LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

ejderne er åbne og ærlige over for borgeren og fortæller hvilken viden der ligger til
grund for deres vurderinger. Lige så vigtigt er det at socialarbejderne også lytter til borgerens
egen fortælling og vurdering af hvad han eller hun har behov for. I København
vurderer evaluator, at projektmedarbejderne generelt synes at have en stor bevidsthed
om de magtbeføjelser og kontrolfunktioner, de har som sagsbehandlere, og at der generelt
er opmærksomhed på nogle af de potentielle dilemmaer, der er i opsøgende og udgående
arbejde.
7.4 Tillid og respekt
Målgruppen af socialt udsatte har gennem mange års negativ kontakt med ”systemet”
opbygget en mistillid til, at ”systemet” kan yde den relevante hjælp. Derfor har arbejdet
med at skabe en kontakt præget af tillid og respekt været vægtet højt i modelprojekterne,
navnlig i den første fase af projektperioden.
Nogle af de borgere, som har været involveret i modelprojekterne, kan ikke holde ud at
have mennesker for tæt på. De beskrives som svære at omgås, og mange har en stærk
vilje og vil ikke acceptere, at andre bestemmer over deres liv og tager beslutninger for
dem. Flere af borgerne har tidligere haft kontakt med ”systemet” – f.eks. en hjemmehjælper,
modtaget bostøtte eller kontakt med distriktspsykiatrisk center – men hver gang
har borgeren sagt fra, fordi det aldrig rigtig har fungeret på en måde, som borgeren kunne
leve med.
Det er i den gensidige påvirkning mellem socialarbejder og borger, at borgerens selvudfoldelse
og handlerum kan udvides eller indskrænkes. Det er vigtigt, at socialarbejderen
er bevidst om, at det er et asymmetrisk forhold. Borgeren er modtageren af hjælp, støtte,
omsorg mv., og socialarbejderen er giveren og sidder med magten til at afgøre behov og
omfang af ydelsen. Grundlaget for et godt samarbejde i dette asymmetriske forhold er,
at borgeren føler sig respekteret i mødet og oplever en anerkendelse af sin selvopfattelse.
Socialarbejderens menneskelige og engagerede adfærd nedbryder dog ikke magten
men frembringer en mindre overgribende magt (Uggerhøj 2002).
For at opbygge borgernes tillid til de sociale myndigheder har et af målene med sagsbehandlernes
udgående funktion i København været at blive kendt af lokalområdets beboere.
Dette har specielt været i fokus i de miljøer, hvor ikke alle beboere ønsker indblanding
fra myndighedernes side. Når sagsbehandlerne er kendte i gadebilledet bliver borgerne
også mere trygge ved at henvende sig, hvis de er bekymrede over en nabo. En
sagsbehandler udtaler: ”Det er nemmere at snakke med os på gaden end at henvende sig
på socialcentret, hvis du er bekymret for en nabo” (Feldman 2003).
I Aalborg og Odense har socialarbejderne forskellige erfaringer med, hvilken indflydelse
det har på deres relation med borgeren, at socialarbejderen er indblandet i medicinen.
Borgerne i Aalborg pointerer, at tilliden ikke vil være til stede, hvis casemanager skal
give dem medicin. De vil have en klar adskillelse mellem casemanagers opsøgende og
forebyggende arbejde og den behandlingsmæssige del, der handler om at give medicin.
I Odense har flere borgere fået stjålet deres medicin på vej hjem fra apoteket, og social-
49