LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

Handleplaner kan være et udviklings- og kvalitetsredskab. Gennem bevidstgørelse om
egen faglighed og kompetence kan handleplaner fungere som løftestang til forståelsen
for tværfaglighed og dermed medvirke til at øge den faglige standard i tilbuddene
(Holm et al. u.å.). På midtvejskonferencen om projekt ”Retssikkerhed for de svagest
stillede” fortalte udviklingsmedarbejder ved psykiatrien i Roskilde Amt, Pia Bille, om et
forskningsprojekt om udvikling af en handleplanmodel for beboere i et botilbud for
sindslidende i Roskilde Amt. Her opstillede man dels kvalitetsmål for arbejdet, dels en
række minimumsgarantier for beboernes autonomi og medbestemmelse. Undervejs blev
garantierne tilrettet ud fra en undersøgelse af beboernes oplevelse af dem.
Samarbejde mellem de offentlige tilbud
Samarbejdspartnerne har været en integreret del af udviklingen og planlægningen af
modelprojektet i Odense. Det skyldes først og fremmest, at projektets opbygning og
grundidé er baseret på samarbejde med andre parter. Det har dog også stor betydning, at
der er tale om et pionerprojekt i Danmark, der forudsætter accept fra eksisterende behandlingsinstitutioner
og sociale tilbud, der har med henholdsvis sindslidende og misbrugere
at gøre. Allerede ved forarbejdet viste samarbejdspartnerne positiv opbakning
til projektet og en stor vilje til at samarbejde. Samarbejdspartnere er bl.a. distriktspsykiatrien,
psykiatrisk afdeling og retspsykiatrien, kommunale og amtskommunale
misbrugsbehandlingsinstitutioner samt bostøtte og støtte- og kontaktpersonordning
for sindslidende. Disse parter har været inddraget i planlægningen af modelprojektet i
Odense og indgår nu som daglige samarbejdspartnere (Olsen 2003).
Det er karakteristisk, at socialarbejderne selv sørger for at indgå konkrete, individuelle
aftaler med samarbejdspartnerne om borgerne. Ansvaret for den samlede indsats i forhold
til borgeren er flyttet ud i det udførende led, og samarbejdet varierer alt efter, hvilken
borger det drejer sig om. Derfor tages der initiativ til individuelle aftaler med samarbejdspartnerne
fra borger til borger og alt efter, hvad samarbejdet skal dreje sig om.
Der er taget en beslutning på ledelsesniveau om, at samarbejdet etableres, når en af parterne
oplever behov for det. Man anser det desuden for nødvendigt at opbygge personlige
samarbejdsrelationer og samarbejdsaftalerne er individuelle skræddersyede løsninger
omkring den enkelte borger (Ibid.).
Evaluator fremhæver, at samarbejdspartnerne generelt er tilfredse med samarbejdet og
oplever, at fagligheden er høj i det opsøgende team, da teamet er i stand til at fastholde
kontakten til borgere, der normalt dropper ud efter et kort forløb. Partnerne har en forventning
om, at samarbejdet skal udbygges hen ad vejen. Samtidig peger de på, at der er
behov for, at Vista Balboa bliver mere synlig i bevidstheden hos aktørerne på området.
Det kan være svært at gennemskue, hvordan visitationen foregår. Der er således aktører
på området, der har svært ved at finde ud af, hvad Vista Balboa egentlig er, hvilken
målgruppe tilbuddet tager sig af, og hvordan der bliver visiteret dertil (Ibid.).
Modelprojektet i Nordjylland adskiller sig fra de andre modelprojekter ved at være forankret
i amtet og ikke i kommunen. Derfor har det været nødvendigt for casemanager at
opbygge samarbejdsrelationer til kommunale fagpersoner i de kommuner, hvor projektets
borgere bor. Ved udarbejdelsen af udskrivningsaftalen søger casemanager derfor at
inddrage både borgeren og hans/hendes netværk samt det faglige netværk af fagpersoner
fra psykiatrisk sygehus og de enkelte kommuner. Det har været en tidskrævende opga-
66