LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

eslutninger. Det er ligeledes vigtigt, at borgerne deltager i møderne eller som mindstemål,
at borgerens interesser, ønsker og mål fremgår tydeligt.
Tilgængelighed er et af nøgleordene i forhold til at give socialt udsatte samme mulighed
som andre borgere for at komme i kontakt med socialforvaltningerne. Tilgængelighed
betyder åbnings- og telefontider, der er indrettet efter målgruppens livssituation – at
misbrugere f.eks. først skal have indtaget morgenens dosis, før de kan snakke med
sagsbehandleren. Tilgængelighed betyder også, at man ikke skal vente uger på at få en
aftale, dels fordi de fleste lever en uforudselig tilværelse, hvor planlægning er umuligt,
dels fordi mange af disse borgere ikke har andet netværk end det professionelle.
For at undgå yderligere marginalisering er det derfor nødvendigt at få hurtige aftaler. En
forvaltning kan blive mere imødekommende over for socialt udsatte borgere ved at indføre
den københavnske metode – fremskudt sagsbehandling, hvor sagsbehandlerne opsøger
borgerne på gaden og om nødvendigt foretager sagsbehandlingen her. Sammen
med en ændring i den administrative forvaltning - disse borgere får en samtale med deres
sagsbehandler umiddelbart efter henvendelsen – har metoden resulteret i, at borgerne
har oplevet en øget grad af tilgængelighed i socialforvaltningen.
At udarbejde en handleplan i samarbejde med en borger kan være et redskab til at involvere
borgeren i sagsbehandlingen, og til at borger og socialarbejder får en fælles forståelse
af problemstilling og løsningsmuligheder. I sammenfatningen af resultater fra
Socialministeriets evalueringsprogram fremgår det, at handleplaner skaber overblik og
forudsigelighed for borgeren og tilvejebringer de nødvendige udviklingsperspektiver for
borgerens liv og udtrykker pågældendes ønsker og behov. I evalueringen fremhæves det
endvidere, at handleplanen har tre grundlæggende funktioner: et koordineringsredskab,
en samarbejdsaftale og et kvalitetsdokument (Posborg 2003). Knud Ramian skelner
mellem forskellige typer af planer – den personlige plan, Servicelovens § 111 plan, udskrivningsaftale
for bare at nævne nogle. Det viser sig, at virkelighedens planer som regel
er en mere eller mindre gennemtænkt blanding af forskellige typer (Ramian u.å.).
Modelprojekterne har blandede erfaringer med handleplaner. I flere af projekterne har
både borgere og socialarbejdere modstand mod at bruge handleplaner – for nogle borgere
virker det skræmmende, og for nogle socialarbejdere for tidskrævende. Imidlertid har
man i projektet i Aalborg gode erfaringer med at bruge udskrivningsaftaler i arbejdet
med at involvere borgerne – de er med til møder og bruger i nogle tilfælde selv aftalerne
til at fastholde de professionelle. Samlet må man sige, at anvendelsesmuligheder i forhold
til udarbejdelsen af handleplaner kræver en faglig diskussion blandt socialarbejdere
– en diskussion der bør forholde sig til at handleplaner kan ses som et værdifuldt redskab
for borgerne.
3.3 Etiske perspektiver
Etiske perspektiver handler om det værdigrundlag, som det sociale arbejde hviler på. I
Socialministeriets nyligt udgivne essaysamling ”Værdier i socialpolitikken” påpeger
Mette Hartlev, at ”de socialpolitiske værdier kan ikke opfindes. De eksisterer allerede,
som en del af det værdigrundlag vores samfund og retssystem er baseret på. Men der er
19