LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

Markarbejderen oplever ofte en kløft mellem de krav, der på den ene side stilles fra lovgivning,
ledelse og borgere og på den anden side de ressourcer, der stilles til rådighed
fra organisationens side, og som ofte opleves som begrænsede (Winter 2001).
For at løse dette dilemma kan socialarbejderen havne i mere eller mindre bevidste afværgemekanismer,
som afbøder, men ikke løser dilemmaet på tilfredsstillende vis – og
som sjældent er i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens intentioner om inddragelse.
En sådan afværgemekanisme kan f.eks. bestå i at borgere med vanskelige problemstillinger,
som kræver komplicerede løsninger, nedprioriteres til fordel for borgere
med problemstillinger, hvor socialarbejderen kan handle ud fra tommelfingerregler og
interne procedurer.
Afværgemekanismer optræder ofte som usagte procedurer for, hvordan man agerer ved
bestemte problemstillinger. Disse usagte procedurer, som ikke er direkte beskrevet i love,
forordninger og regler, er af Bourdieu beskrevet som et felts doxa. Doxa er ifølge
Bourdieu det som ”goes without saying because it comes without saying” (Bourdieu i
Järvinen 2002a). Sociologen Margaretha Järvinen har beskrevet det sociale arbejdes doxa
i sin tiltrædelsesforelæsning i sociologi ved Københavns Universitet. Her problematiseres
det, at socialarbejderne ofte er underlagt en organisationslogik – det sociale arbejdes
doxa – som mere handler om, at borgeren skal tilpasse sig systemet, end at systemet
skal tilpasse sig borgeren. Borgeren og hans/hendes problem omdefineres så at
sige, så det passer ind i den doxa som hersker inden for det sociale arbejdes felt i den
enkelte organisation (Ibid.).
Retssikkerhedsloven
I forhold til det traditionelle retssikkerhedsbegreb repræsenterer bl.a. Retssikkerhedsloven
en nyere udformning af retssikkerhedsbegrebet. Der er her sket en omformning af
indholdet i retssikkerhedsbegrebet fra kun at indebære ”den juridisk korrekte afgørelse”
i retning af også at inddrage ”den rigtige afgørelse”. Dvs. at intentionen er, at retssikkerhedsspørgsmålet
ikke alene drejer sig om det formelle retsgrundlag og beskyttelse
mod vilkårlige indgreb, men også om sikring af, at afgørelsen opleves som rigtigt af den
enkelte borger.
Med Retssikkerhedsloven er der desuden fokus på en helhedsorienteret afgørelse med
aktiv inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen.
4.3 Retssikkerhedsbegrebet i praksis
For socialt udsatte grupper er der ofte særlige problemer med at opnå en oplevet retssikkerhed.
For disse borgere kan der være barrierer, som gør, at de ikke oplever, at deres
retssikkerhed er tilgodeset.
De formelle rettigheder og muligheder, som borgeren er sikret bl.a. gennem Retssikkerhedsloven,
bliver først reelle, hvis den konkrete behandling af borgerens sag foregår på
en sådan måde, at de formelle muligheder fremstår som reelle muligheder for borgeren.
”Der er ikke meget ved formelt at være tryg, hvis man ikke føler sig tryg” skriver Ole
Pass og Jesper Fisker i en artikel om retssikkerhed, hvor de også argumenterer for, at
29