LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

pågældende borgere er interesserede heri. Her går borgernes ønsker således foran de pårørendes
ønsker og behov. Alle borgere i projektet har accepteret inddragelse af pårørende,
og casemanager har derfor sideløbende med kontakten til borgerne haft jævnlig
kontakt med disse.
”Jeg ved, hvad han [casemanager] taler om [med de pårørende] – det gør,
at jeg ved, at det er for mig, han arbejder og ikke for min [pårørende].”
(Borger Aalborg 2003).
Inddragelse af pårørende kan ligeledes sikre en større kvalitet i den ydelse, der gives til
borgerne. Casemanager spørger i hvert enkelt tilfælde den pågældende borger, om han
må have kontakt til hans/hendes pårørende – og eventuelt hvem, han må have kontakt
med.
”Det er godt, at [casemanager] fortæller, at ”nu ringer jeg og snakker med
[pårørende]om det og det” og så får min tilladelse. Det er med til at skabe
fortrolighed – i den periode var jeg meget mistroisk og følte, at folk gik bag
om ryggen på mig.” (Borger Aalborg. ibid.).
Der indgås samtidig den aftale, at casemanager ikke viderebringer konkrete oplysninger
til den/de pårørende med mindre det aftales på forhånd. Kontakten til de pårørende
kommer således til at foregå på borgerens præmisser, men samtidig kan casemanager
også hjælpe de pårørende med mere generelle spørgsmål samt viderebringe beskeder til
borgerne (som eksempelvis at bede dem om at ringe hjem til forældrene). Tager de pårørende
kontakt med casemanager, drøftes det altid med borgerne (ibid.).
Pårørendeundervisning
I Odense søger man at styrke målgruppens netværk i erkendelse af, at det ofte er svagt.
Det betyder blandt andet, at der gives social træning, således at borgeren kan styrke sin
integration i de sammenhænge, han/hun indgår i. Desuden ydes der pårørendeundervisning,
således at forbindelsen mellem borgeren og familien styrkes. For at være klædt på
til opgaven har socialarbejderne blandt andet modtaget undervisning fra relevante fagpersoner
i, hvordan misbrug påvirker de pårørende (Olsen 2003).
Forsøg på at mobilisere borgernes netværk som bisiddere
I modelprojektet i Århus har et af målene været at forsøge at inddrage pårørende, venner,
familie eller andre personer i målgruppens netværk, der kan anvendes som bisiddere
i mødet med forvaltningen. Bisiddere bliver ikke alene set som personer, der går med
til møder, men også som personer der kan støtte en borger efterfølgende med samtale
omkring, hvad der skete på mødet. Det er imidlertid hurtigt blevet klart, at langt størstedelen
af borgerne ikke føler, at de kan benytte personer i deres primære netværk som bisiddere.
Det har vist sig, at såvel sindslidende som misbrugere i stort omfang har opbrugt
det mål af velvilje, man kan finde i de fleste netværk. Enten har de drevet rovdrift
på familien og omgangskredsens ressourcer igennem mange år, eller også er de opvokset
med en baggrund, hvor der har været et minimum af overskud i forhold til andre, og
62