LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

Dette afsnit omfatter en række konklusioner, som udspringer af modelprojekternes erfaringer.
Hvert punkt indeholder en kortfattet baggrundsbeskrivelse samt overvejelser
over ”hvem der gør hvad og hvordan”. En mere uddybende beskrivelse af baggrunden
for konklusionerne findes i de tre perspektiveringsafsnit ovenfor. Konklusionerne er sat
i forhold til fire niveauer: det centrale politiske niveau, det politisk-administrative niveau,
de enkelte tilbuds og de enkelte sagers niveau samt professionsniveauet.
Det centrale politiske niveau
Støttekontaktpersonordning
Erfaringerne fra metodeudviklingsprojektet viser, at socialt udsatte borgere med nedsat
psykosocial funktionsevne får en virkningsfuld støtte ved at have en fast tilknyttet kontaktperson.
En sådan kontaktperson kan dels opbygge en kontakt til borgeren, der er
præget af gensidig tillid og respekt, dels fungere som tovholder i kontakten mellem borgeren
og andre fagpersoner. Støtte- og kontaktpersonordningen (§ 80 i Serviceloven)
skal revideres i Folketingssamlingen 2004/05, hvor en eventuel udvidelse af personkredsen
kan overvejes.
Kan man flytte, når man er hjemløs
Det modelprojekt, der har haft kontakt med mange hjemløse borgere, peger på, at der er
vanskeligheder forbundet med, at hjemløse borgere ikke kan blive registreret i folkeregistret
i den kommune, hvor de har opholdt sig gennem en længere periode. Uden folkeregistertilmelding
kan hjemløse borgere f.eks. ikke få udleveret et nyt sygesikringsbevis,
hvis det gamle forsvinder, og det har vist sig at give problemer med at få oprettet en
bankkonto til udbetaling af kontanthjælp.
Det politisk- administrative niveau
Socialt arbejde i forhold til socialt udsatte tager længere tid
Socialt udsatte borgeres oplevede retssikkerhed hænger nøje sammen med oplevelsen af
en retfærdig og værdig behandling, hvor mødet mellem borger og socialarbejder er et
vigtigt fundament. Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at det tager tid at opbygge
en tillidsfuld relation, som kan danne grundlag for, at socialarbejderen - i samarbejde
med borgeren – kan foretage afgørelser, der bygger på en helhedsvurdering af borgerens
livssituation. For at socialt udsatte borgere har en reel mulighed for at blive inddraget i
sagsbehandlingen, vil det derfor være hensigtsmæssigt, at kommuner og amter stiller de
nødvendige ressourcer til rådighed for socialarbejderne.
Fokus på indretning kan skabe øget tilgængelighed
Erfaringer fra modelprojekterne viser, at den fysiske indretning af f.eks. socialforvaltningen
har betydning for, om socialt udsatte borgere føler sig velkomne. Venterum med
regler, der ikke altid opleves som logiske, kan skabe utryghed og fremprovokere en aggressiv
adfærd. En indretning, der ikke tager hensyn til disse borgere, kan være medvirkende
til, at de i stedet undlader at søge den fornødne hjælp. Ved indretning af tilbud,
der også rummer socialt udsatte borgere, kan det være hensigtsmæssigt at tage disse
borgere med på råd, f.eks. gennem brugerorganisationer inden for området.
Det tværsektorielle samarbejde
Det har også i modelprojekterne vist sig kompliceret at koordinere den tværsektorielle
23