LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen
LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen
LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
• At borgerne skal opnå en bedre livskvalitet – bl.a. via opfyldelsen af deres sociale<br />
rettigheder, samt forebygge forværring af den enkeltes tilstand og sikre den<br />
nødvendige behandling som forudsætning for en personlig og social udvikling<br />
Det at mødes på borgerens enemærker, hvad enten det er på gaden eller i borgerens<br />
hjem, skaber nogle andre præmisser for mødet, og samtidig giver det sagsbehandleren et<br />
langt mere nuanceret billede af borgeren og dennes livssituation. Den viden, som den<br />
opsøgende sagsbehandler får, giver mulighed for mere helhedsorienterede afgørelser i<br />
forhold til borgeren, hvilket er et krav i Retssikkerhedsloven.<br />
”Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål<br />
om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter<br />
den sociale lovgivning..” (uddrag af Retssikkerhedslovens § 5)<br />
Viden der stigmatiserer<br />
I det opsøgende og kontaktskabende arbejde ligger der imidlertid også etiske dilemmaer.<br />
Sagsbehandlingen er baseret på en relation præget af tillid og gensidig viden om hinanden.<br />
En sagsbehandler i København udtrykker sin bekymring for at besøge et værested<br />
for hjemløse således: “Jeg sidder med en følelse af, at jeg stjæler et fristed fra dem”<br />
(Feldman 2003).<br />
Den opsøgende socialarbejder møder borgeren i private situationer, som kan have indflydelse<br />
på de professionelle vurderinger senere hen. Den viden, som socialarbejderen<br />
opnår ved opsøgende arbejde, præger – på godt og ondt – de afgørelser, han tager i forhold<br />
til borgeren. Det at se en borger i stigmatiserende miljøer kan således i sig selv være<br />
med til at præge det billede, man har af borgeren og hans fremtid i en mere pessimistisk<br />
retning. I værste fald kan den tætte kontakt med borgeren føre til mindre ”ambitiøse”<br />
tiltag i forhold til borgeren, hvorved marginaliseringen yderligere kan blive forstærket.<br />
Følgende uddrag fra projektmedarbejderens feltnotater fra undersøgelsen i Århus,<br />
giver et eksempel på dette:<br />
”Omkring misbruget virker det som om det fylder mere end det umiddelbart<br />
fremgår af den skriftlige begrundelse. Sagsbehandler sagde at han ville jo<br />
heller ikke være med til at sende personen ud i et 3 ugers AMU-kursus (kørekort),<br />
hvis han er hashmisbruger, da det ville være uforsvarligt. Desuden<br />
kunne personen jo risikere at ”knække nakken på det”. Med andre ord er<br />
sagsbehandlers vurdering af personens sociale og arbejds-relaterede kompetencer<br />
i meget høj grad styret af hans vurdering af personens misbrugsproblemer,<br />
uden dog i realiteten at vide noget som helst om omfanget af<br />
dem! Sagsbehandler udtrykte selv at han jo vidste at personen kom nede på<br />
Værestedet, og at han derfor formodede at personen måtte være ret belastet.<br />
Jeg sagde, at der nu kom mange forskellige slags mennesker nede på Værestedet…”<br />
(Jensen 2003).<br />
For at imødegå at viden kan føre til yderligere marginalisering, er det vigtigt at socialar-<br />
48