LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

• At borgerne skal opnå en bedre livskvalitet – bl.a. via opfyldelsen af deres sociale rettigheder, samt forebygge forværring af den enkeltes tilstand og sikre den nødvendige behandling som forudsætning for en personlig og social udvikling Det at mødes på borgerens enemærker, hvad enten det er på gaden eller i borgerens hjem, skaber nogle andre præmisser for mødet, og samtidig giver det sagsbehandleren et langt mere nuanceret billede af borgeren og dennes livssituation. Den viden, som den opsøgende sagsbehandler får, giver mulighed for mere helhedsorienterede afgørelser i forhold til borgeren, hvilket er et krav i Retssikkerhedsloven. ”Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning..” (uddrag af Retssikkerhedslovens § 5) Viden der stigmatiserer I det opsøgende og kontaktskabende arbejde ligger der imidlertid også etiske dilemmaer. Sagsbehandlingen er baseret på en relation præget af tillid og gensidig viden om hinanden. En sagsbehandler i København udtrykker sin bekymring for at besøge et værested for hjemløse således: “Jeg sidder med en følelse af, at jeg stjæler et fristed fra dem” (Feldman 2003). Den opsøgende socialarbejder møder borgeren i private situationer, som kan have indflydelse på de professionelle vurderinger senere hen. Den viden, som socialarbejderen opnår ved opsøgende arbejde, præger – på godt og ondt – de afgørelser, han tager i forhold til borgeren. Det at se en borger i stigmatiserende miljøer kan således i sig selv være med til at præge det billede, man har af borgeren og hans fremtid i en mere pessimistisk retning. I værste fald kan den tætte kontakt med borgeren føre til mindre ”ambitiøse” tiltag i forhold til borgeren, hvorved marginaliseringen yderligere kan blive forstærket. Følgende uddrag fra projektmedarbejderens feltnotater fra undersøgelsen i Århus, giver et eksempel på dette: ”Omkring misbruget virker det som om det fylder mere end det umiddelbart fremgår af den skriftlige begrundelse. Sagsbehandler sagde at han ville jo heller ikke være med til at sende personen ud i et 3 ugers AMU-kursus (kørekort), hvis han er hashmisbruger, da det ville være uforsvarligt. Desuden kunne personen jo risikere at ”knække nakken på det”. Med andre ord er sagsbehandlers vurdering af personens sociale og arbejds-relaterede kompetencer i meget høj grad styret af hans vurdering af personens misbrugsproblemer, uden dog i realiteten at vide noget som helst om omfanget af dem! Sagsbehandler udtrykte selv at han jo vidste at personen kom nede på Værestedet, og at han derfor formodede at personen måtte være ret belastet. Jeg sagde, at der nu kom mange forskellige slags mennesker nede på Værestedet…” (Jensen 2003). For at imødegå at viden kan føre til yderligere marginalisering, er det vigtigt at socialar- 48
ejderne er åbne og ærlige over for borgeren og fortæller hvilken viden der ligger til grund for deres vurderinger. Lige så vigtigt er det at socialarbejderne også lytter til borgerens egen fortælling og vurdering af hvad han eller hun har behov for. I København vurderer evaluator, at projektmedarbejderne generelt synes at have en stor bevidsthed om de magtbeføjelser og kontrolfunktioner, de har som sagsbehandlere, og at der generelt er opmærksomhed på nogle af de potentielle dilemmaer, der er i opsøgende og udgående arbejde. 7.4 Tillid og respekt Målgruppen af socialt udsatte har gennem mange års negativ kontakt med ”systemet” opbygget en mistillid til, at ”systemet” kan yde den relevante hjælp. Derfor har arbejdet med at skabe en kontakt præget af tillid og respekt været vægtet højt i modelprojekterne, navnlig i den første fase af projektperioden. Nogle af de borgere, som har været involveret i modelprojekterne, kan ikke holde ud at have mennesker for tæt på. De beskrives som svære at omgås, og mange har en stærk vilje og vil ikke acceptere, at andre bestemmer over deres liv og tager beslutninger for dem. Flere af borgerne har tidligere haft kontakt med ”systemet” – f.eks. en hjemmehjælper, modtaget bostøtte eller kontakt med distriktspsykiatrisk center – men hver gang har borgeren sagt fra, fordi det aldrig rigtig har fungeret på en måde, som borgeren kunne leve med. Det er i den gensidige påvirkning mellem socialarbejder og borger, at borgerens selvudfoldelse og handlerum kan udvides eller indskrænkes. Det er vigtigt, at socialarbejderen er bevidst om, at det er et asymmetrisk forhold. Borgeren er modtageren af hjælp, støtte, omsorg mv., og socialarbejderen er giveren og sidder med magten til at afgøre behov og omfang af ydelsen. Grundlaget for et godt samarbejde i dette asymmetriske forhold er, at borgeren føler sig respekteret i mødet og oplever en anerkendelse af sin selvopfattelse. Socialarbejderens menneskelige og engagerede adfærd nedbryder dog ikke magten men frembringer en mindre overgribende magt (Uggerhøj 2002). For at opbygge borgernes tillid til de sociale myndigheder har et af målene med sagsbehandlernes udgående funktion i København været at blive kendt af lokalområdets beboere. Dette har specielt været i fokus i de miljøer, hvor ikke alle beboere ønsker indblanding fra myndighedernes side. Når sagsbehandlerne er kendte i gadebilledet bliver borgerne også mere trygge ved at henvende sig, hvis de er bekymrede over en nabo. En sagsbehandler udtaler: ”Det er nemmere at snakke med os på gaden end at henvende sig på socialcentret, hvis du er bekymret for en nabo” (Feldman 2003). I Aalborg og Odense har socialarbejderne forskellige erfaringer med, hvilken indflydelse det har på deres relation med borgeren, at socialarbejderen er indblandet i medicinen. Borgerne i Aalborg pointerer, at tilliden ikke vil være til stede, hvis casemanager skal give dem medicin. De vil have en klar adskillelse mellem casemanagers opsøgende og forebyggende arbejde og den behandlingsmæssige del, der handler om at give medicin. I Odense har flere borgere fået stjålet deres medicin på vej hjem fra apoteket, og social- 49
Page 1 and 2: LOV TIL ET BEDRE LIV Retssikkerhed
Page 3 and 4: Forord Hvor går grænsen mellem de
Page 5: 7.9 PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ TV
Page 8 and 9: undbordssamtale, hvor projektideern
Page 11 and 12: 2. Opsummering I dette kapitel har
Page 13 and 14: • At skabe et tillidsfuldt forhol
Page 15 and 16: 3. Perspektivering og konklusion De
Page 17 and 18: er på dagordenen i disse år, er d
Page 19 and 20: eslutninger. Det er ligeledes vigti
Page 21 and 22: ehandling hænger nøje sammen med
Page 23 and 24: Dette afsnit omfatter en række kon
Page 25 and 26: ens mulighed for at kunne gennemsku
Page 27 and 28: 4. Afgrænsning af retssikkerhedsbe
Page 29 and 30: Markarbejderen oplever ofte en klø
Page 31 and 32: etssikkerhedsbegrebet i forhold til
Page 33 and 34: 5. Målgruppens sociale problemstil
Page 35 and 36: gangspunkt i de personer i miljøet
Page 37 and 38: af deres psykiske tilstand, deres s
Page 39 and 40: 6. Dokumentationsredskaber i modelp
Page 41: jen for kontakten til borgerne, som
Page 44 and 45: åde sagsbehandlerne i projektet og
Page 46 and 47: at undgå dette, er proceduren nu
Page 50 and 51: arbejderen har derfor påtaget sig
Page 52 and 53: orgerne forsøgt at skjule, hvordan
Page 54 and 55: 7.6 Fleksibilitet og tilgængelighe
Page 56 and 57: om omsorgssvigt tilbage fra barndom
Page 58 and 59: indflydelse - nemlig ved valget af
Page 60 and 61: og at flere af dem er hjemløse, fo
Page 62 and 63: pågældende borgere er interessere
Page 64 and 65: Borgerne har ikke kun en udskrivnin
Page 66 and 67: Handleplaner kan være et udvikling
Page 68 and 69: takt med ham på hans mobiltelefon
Page 71 and 72: Beskrivelse af de fire modelprojekt
Page 73 and 74: Kom brugerne i møde - modelprojekt
Page 75 and 76: Vista Balboa - modelprojekt i Odens
Page 77 and 78: Kontakt og støtte - modelprojekt i
Page 79 and 80: Litteratur Brandt, Preben 1995 Soci
Page 81 and 82: Trusell, Charlotte; Fink, Ane & Str

LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?