LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

på ikke at presse ”den normale livsførelses” værdier ned i halsen på borgerne. Socialt udsatte har ofte været udsat for udstødelsesmekanismer gennem det meste af deres liv, fordi de af forskellige årsager ikke har kunnet rummes eller ikke har ønsket at passe ind i ”normalsystemet”. Hvis der fokuseres alt for meget på effektmåling i forhold til målgruppen af socialt udsatte, kan der være en fare for, at ”effekten” af tilbuddet blot bliver endnu en oplevelse for borgeren af ikke at have levet op til samfundets forventninger om ”forbedring”. Professionsværdier I det nyligt udkomne debatoplæg fra Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ”Fælles værdigrundlag for den samlede offentlige indsats for voksne med sindslidelser” (Lindhardt & Gjørtz 2003) påpeges det, at det er nødvendigt med en revurdering af professionsværdierne inden for det sociale arbejde. Forskellige kulturer, fagsprog, rutiner og handlemønstre kan være barrierer i samarbejde på tværs af professionsgrænser. (Lindhardt & Gjørtz 2003). Professionerne skal tænke anderledes. Skal en sagsbehandler f.eks. tilbringe det meste af sin tid bag et skrivebord Som nævnt ovenfor er der blandt en del af de professionelle stadig manglende interesse for eller overskud til at inddrage borgerne og give dem reel indflydelse i sagsbehandlingen. Uddannelserne inden for det sociale område bør forholde sig til om uddannelsen – og efteruddannelse – giver socialarbejderne det kompetenceniveau, der er nødvendigt for at de kan sikre borgernes retssikkerhed og overvinde de mest fremherskende professionsbårne, kundskabsmæssige, etiske, administrative og personlige barrierer (Thomsen 2003). I den forbindelse kan man også spørge om socialarbejderne tager medansvar for institutionens praksis. Peter Høilund, lektor i retsfilosofi, taler om moral af første grad, hvor socialarbejderen tager ansvar for kvaliteten i egen indsats, og moral af anden grad, hvor socialarbejderen tager medansvar for institutionens praksis - hvor det sidste, påpeger Høilund ikke er almindeligt i Danmark. Medansvar betyder f.eks., at man som socialarbejder skal formulere klart over for borgerne, hvor man kommer fra, hvilken offentlig institution, man er tilknyttet, og hvilke krav institutionen stiller til borgeren. 3.4 Konklusioner En opfølgning af konklusionerne vil i nogle tilfælde være ressourcekrævende og vil derfor skulle indgå i prioriteringsmæssige og økonomiske overvejelser hos beslutningstagere. I projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” har fire modelprojekter gennem en periode på tre år haft kontakt med socialt udsatte borgere, der kan karakteriseres ved at være hjemløse, have en sindslidelse eller et misbrug eller en kombination heraf. 5 Fokus i det sociale arbejde har været at tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation og så vidt muligt at involvere borgeren i arbejdet. Erfaringerne fra projekterne peger på nødvendigheden af at fokusere på processen i dette arbejde for at give disse borgere en oplevet retssikkerhed - sikring af deres retssikkerhed. 5 Nedenfor benævnt som nedsat psykosocial funktionsevne. 22
Dette afsnit omfatter en række konklusioner, som udspringer af modelprojekternes erfaringer. Hvert punkt indeholder en kortfattet baggrundsbeskrivelse samt overvejelser over ”hvem der gør hvad og hvordan”. En mere uddybende beskrivelse af baggrunden for konklusionerne findes i de tre perspektiveringsafsnit ovenfor. Konklusionerne er sat i forhold til fire niveauer: det centrale politiske niveau, det politisk-administrative niveau, de enkelte tilbuds og de enkelte sagers niveau samt professionsniveauet. Det centrale politiske niveau Støttekontaktpersonordning Erfaringerne fra metodeudviklingsprojektet viser, at socialt udsatte borgere med nedsat psykosocial funktionsevne får en virkningsfuld støtte ved at have en fast tilknyttet kontaktperson. En sådan kontaktperson kan dels opbygge en kontakt til borgeren, der er præget af gensidig tillid og respekt, dels fungere som tovholder i kontakten mellem borgeren og andre fagpersoner. Støtte- og kontaktpersonordningen (§ 80 i Serviceloven) skal revideres i Folketingssamlingen 2004/05, hvor en eventuel udvidelse af personkredsen kan overvejes. Kan man flytte, når man er hjemløs Det modelprojekt, der har haft kontakt med mange hjemløse borgere, peger på, at der er vanskeligheder forbundet med, at hjemløse borgere ikke kan blive registreret i folkeregistret i den kommune, hvor de har opholdt sig gennem en længere periode. Uden folkeregistertilmelding kan hjemløse borgere f.eks. ikke få udleveret et nyt sygesikringsbevis, hvis det gamle forsvinder, og det har vist sig at give problemer med at få oprettet en bankkonto til udbetaling af kontanthjælp. Det politisk- administrative niveau Socialt arbejde i forhold til socialt udsatte tager længere tid Socialt udsatte borgeres oplevede retssikkerhed hænger nøje sammen med oplevelsen af en retfærdig og værdig behandling, hvor mødet mellem borger og socialarbejder er et vigtigt fundament. Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at det tager tid at opbygge en tillidsfuld relation, som kan danne grundlag for, at socialarbejderen - i samarbejde med borgeren – kan foretage afgørelser, der bygger på en helhedsvurdering af borgerens livssituation. For at socialt udsatte borgere har en reel mulighed for at blive inddraget i sagsbehandlingen, vil det derfor være hensigtsmæssigt, at kommuner og amter stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for socialarbejderne. Fokus på indretning kan skabe øget tilgængelighed Erfaringer fra modelprojekterne viser, at den fysiske indretning af f.eks. socialforvaltningen har betydning for, om socialt udsatte borgere føler sig velkomne. Venterum med regler, der ikke altid opleves som logiske, kan skabe utryghed og fremprovokere en aggressiv adfærd. En indretning, der ikke tager hensyn til disse borgere, kan være medvirkende til, at de i stedet undlader at søge den fornødne hjælp. Ved indretning af tilbud, der også rummer socialt udsatte borgere, kan det være hensigtsmæssigt at tage disse borgere med på råd, f.eks. gennem brugerorganisationer inden for området. Det tværsektorielle samarbejde Det har også i modelprojekterne vist sig kompliceret at koordinere den tværsektorielle 23
Page 1 and 2: LOV TIL ET BEDRE LIV Retssikkerhed
Page 3 and 4: Forord Hvor går grænsen mellem de
Page 5: 7.9 PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ TV
Page 8 and 9: undbordssamtale, hvor projektideern
Page 11 and 12: 2. Opsummering I dette kapitel har
Page 13 and 14: • At skabe et tillidsfuldt forhol
Page 15 and 16: 3. Perspektivering og konklusion De
Page 17 and 18: er på dagordenen i disse år, er d
Page 19 and 20: eslutninger. Det er ligeledes vigti
Page 21: ehandling hænger nøje sammen med
Page 25 and 26: ens mulighed for at kunne gennemsku
Page 27 and 28: 4. Afgrænsning af retssikkerhedsbe
Page 29 and 30: Markarbejderen oplever ofte en klø
Page 31 and 32: etssikkerhedsbegrebet i forhold til
Page 33 and 34: 5. Målgruppens sociale problemstil
Page 35 and 36: gangspunkt i de personer i miljøet
Page 37 and 38: af deres psykiske tilstand, deres s
Page 39 and 40: 6. Dokumentationsredskaber i modelp
Page 41: jen for kontakten til borgerne, som
Page 44 and 45: åde sagsbehandlerne i projektet og
Page 46 and 47: at undgå dette, er proceduren nu
Page 48 and 49: • At borgerne skal opnå en bedre
Page 50 and 51: arbejderen har derfor påtaget sig
Page 52 and 53: orgerne forsøgt at skjule, hvordan
Page 54 and 55: 7.6 Fleksibilitet og tilgængelighe
Page 56 and 57: om omsorgssvigt tilbage fra barndom
Page 58 and 59: indflydelse - nemlig ved valget af
Page 60 and 61: og at flere af dem er hjemløse, fo
Page 62 and 63: pågældende borgere er interessere
Page 64 and 65: Borgerne har ikke kun en udskrivnin
Page 66 and 67: Handleplaner kan være et udvikling
Page 68 and 69: takt med ham på hans mobiltelefon
Page 71 and 72: Beskrivelse af de fire modelprojekt
Page 73 and 74:
Kom brugerne i møde - modelprojekt
Page 75 and 76:
Vista Balboa - modelprojekt i Odens
Page 77 and 78:
Kontakt og støtte - modelprojekt i
Page 79 and 80:
Litteratur Brandt, Preben 1995 Soci
Page 81 and 82:
Trusell, Charlotte; Fink, Ane & Str
show all

LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?