LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

det, hvor mange undervisningstimer borgeren skal have. Socialarbejderen nævner, at
borgeren ikke skal have for mange ugentlige timer for ikke at knække nakken på det.
Socialarbejderen vurderer efterfølgende, at det har været et godt møde, netop fordi de
havde snakket realistisk om borgerens ressourcer.
Ugen efter ringer borgeren og fortæller, at socialarbejderen har overtrådt hans grænse
ved at fortælle skolelederen, hvad han kunne magte – og det havde de ikke aftalt i forvejen,
mente han. Socialarbejderen bliver ”fyret” af borgeren, og der går to til tre måneder,
før kontakten bliver genoprettet. På baggrund af erfaringen afsluttes hver kontakt nu
med en snak om, borgeren synes at hans grænser er blevet overtrådt. På den måde får
borgeren mulighed for at give udtryk for sine meninger og holdninger og sikre sig, at de
er blevet forstået.
”Sådan ser han på verden lige nu. Det er jo det, der går galt for nogen, de
bliver ikke forstået lige præcis på den måde, som de selv tænker og mærker.”
Socialarbejder Odense (Interview efterår 2003)
Inddragelse af borgerens netværk
Der er stor forskel på, hvordan man i modelprojekterne har forsøgt at inddrage pårørende
og andet netværk omkring borgerne. I modelprojektet i Nordjylland har inddragelsen
karakter af information mellem de pårørende og borgeren på borgerens betingelser. I
modelprojektet i Odense har man søgt at styrke eller skabe et socialt netværk, der ofte er
blevet tyndslidt eller ødelagt, som følge af den situation borgeren er i. I Århus har man
forsøgt at mobilisere netværket omkring borgerne, hvilket imidlertid har vist sig så vanskeligt,
at det er blevet opgivet undervejs.
Én kontaktperson – en ekstra tryghed for de pårørende
Indenfor temaet inddragelse af pårørende er målet i modelprojektet i Nordjylland, at de
pårørende føler, at de har én person, de kan kontakte – og som ved besked med deres
pårørende.
En pårørende fra modelprojektet i Nordjylland forklarer det således:
”Før [casemanager] kom ind i billedet, forsøgte vi telefonisk at kontakte en
mængde forskellige fagpersoner indenfor psykiatrien, men vi oplevede, at
alle skubbede stillingtagen til problemerne videre til andre – eksempelvis
distriktspsykiatrien over til kommunen eller praktiserende læge. Praktiserende
læge henviste til politiet. Politiet til psykiatrien. Kommunens kontaktpersoner
ligeledes til distriktspsykiatrien osv. Efter projektstart har vi [casemanager]
som fast kontaktperson. Han påtager sig opgaven med at forsøge
koordinering af kontakten til vores [pårørende].” (Pårørende Aalborg
2003).
De pårørende ses som en vigtig del af borgernes liv, og derfor vil casemanager inddrage
dem i videst mulige omfang. Inddragelse af de pårørende sker dog udelukkende, hvis de
61