LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

I København, hvor en del af de borgere, der er tilknyttet projektet, er hjemløse, er det
nærliggende at finde løsningen på deres problemer i netop det at give dem en bolig. I
den forbindelse nævner evaluator i København en interessant pointe, som nuancerer
denne anskuelse af hjemløses problemer. Nogle af de hjemløse giver udtryk for, at det
er udmattende til stadighed at skulle skabe et privat rum i den offentlige sfære, men at
de heller ikke kan magte ensomhedsfølelsen i egen lejlighed (Feldman 2003). En tilværelse
som hjemløs giver både en identitet og et netværk, som det ikke altid er muligt at
holde fast i når man først har en bolig. Som hjemløs er døgnet ofte fyldt op med aktiviteter
– skaffe penge, søge efter steder at sove, lede efter venner, besøge steder hvor man
spiser billigt osv. Gadelivet giver dermed dagen indhold og mulighed for socialt samvær
og tætte relationer med andre der er i samme båd som en selv. Når en hjemløs får en bolig
forsvinder mange af de tidligere faste daglige gøremål. Nogle har negative erfaringer
med at bo alene, de føler sig ensomme og indelukkede i en lejlighed og udelukkede fra
vante sociale relationer og ender ofte med søge tilbage til venner og bekendte fra gaden
(Ibid.). En sådan viden er vigtig at have fremme i bevidstheden når der lægges handleplaner
for hjemløse omkring boligsituationen.
I København gør evaluator desuden opmærksom på en særlig problematik vedrørende
de hjemløse. Hvis en borger er blevet hjemløs i én kommune, så kan han ikke officielt
flytte til en anden kommune, fordi han ikke kan blive registreret i folkeregisteret uden
en adresse. Da en registrering i kommunens folkeregister udløser en række rettigheder i
kommunen, betyder den manglende registrering at borgeren:
• Ikke kan modtage et sygesikringsbevis, hvilket betyder at man ikke kan få en
egen læge
• I praksis kan have vanskelighed ved at finde plads på et herberg eller anden § 94
boform, skønt der lovgivningsmæssigt ikke er belæg for, at § 94 institutioner
kan afvise borgere, der kommer fra andre kommuner
• Ikke alle steder i landet kan blive indstillet til en bolig gennem kommunens
akutte boliganvisning, da det typisk er forbeholdt kommunens borgere
• Har problemer med at få oprettet en bankkonto, hvilket igen betyder, at han kan
have svært ved at få udbetalt kontanthjælp (ibid.).
I Århus tegnede projektmedarbejderens interview med målgruppen et lignende billede.
Det at have egen bolig var et højt ønske hos borgerne, men de fleste havde gjort sig relativt
få tanker om, hvordan de havde tænkt sig at håndtere det at flytte i – eller bo i egen
bolig. Projektmedarbejderen nævner dog, at det hen ad vejen kom indirekte frem i interviewene,
at det ofte var dér problemerne startede og ofte er det endt med at borgeren
selv har opgivet at bruge sin bolig, eller er blevet sagt op. Projektmedarbejderen vurderer,
at ensomhed, angst eller rastløshed er de altoverskyggende grunde til at målgruppen
opgiver en bolig. Det beskrives, hvordan borgerens bolig ofte udvikler sig til et miniherberg,
hvor forskellige venner fra misbrugsnetværket ”flytter ind” mere eller mindre
permanent. Dette fører til, at naboerne klager over borgeren, som så ender med at blive
sagt op (Jensen 2003).
38