LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

åde sagsbehandlerne i projektet og socialcentrets andre medarbejdere. Borgerne påskønnede den tættere og mere personlige kontakt med sagsbehandlerne, men centret som helhed var endnu ikke ”klædt på” til at klare opgaven. Når borgerne overfører de mere bløde værdier, som fungerer i mødet på gaden, til mødet på socialcentret, opstår der ofte problemer, fordi socialcentret arbejder ud fra en kultur der lægger vægt på logik, regler og rutiner. ”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.” (Retssikkerhedslovens § 4) Med Retssikkerhedsloven bliver der stillet krav om, at det er kommunens ansvar, at sagsbehandlingen tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren har mulighed for at medvirke i egen sag. Det stiller nye krav til de organisatoriske rammer og de etiske værdier for socialt arbejde i kommunerne. I de fire modelprojekter under projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” har man været meget opmærksom på de problemer, som de organisatoriske rammer for det sociale arbejde kan skabe for borgerne – herunder de særlige vanskeligheder der er for målgruppen af socialt udsatte. Modelprojekterne har arbejdet med fire forskellige metodiske tilgange, som på hver deres måde kredser om særlige retssikkerhedsproblematikker i forhold til socialt udsatte: • Problemidentificering - som grundlag for læring (Århus) • Fremskudt sagsbehandling - som afsæt for dialog (København) • Helhedsorienteret indsats - det integrerede hverdagsliv (Odense) • Kontakt og støtte - fra psykiatrisk afdeling til eget hjem (Nordjylland) Mens tilgangen i Århus primært er problemidentificerende, arbejdes der i de tre andre modelprojekter konkret med at afprøve nye måder at tilrettelægge arbejdet på, sådan at man bedre tilgodeser borgernes rettigheder i forhold til Retssikkerhedsloven. Metoderne er nærmere beskrevet på side 71ff. under de enkelte modelprojekter. I det følgende vil vi fremdrage de væsentlige erfaringer, som de enkelte modelprojekter har gjort i arbejdet med at sikre retssikkerheden for nogle konkrete borgere. 7.2 Mødet mellem borger og socialarbejder Et af omdrejningspunkterne i det sociale arbejde er det konkrete møde mellem borgeren, der søger hjælp, og socialarbejderen, der formidler hjælpen. Borgerens oplevelse af det personlige møde med socialarbejderen har stor betydning for, om borgeren føler sig hørt, hvilket er et vigtigt fundament for en oplevet retssikkerhed. Der eksisterer en række problemer og modsætninger i dette møde, som betyder, at det ofte er her, at kompleksiteten i det sociale arbejde bliver mest synlig. Lars Uggerhøj påpeger at borgerens 44
indflydelse på og inddragelse i sagsbehandlingen ikke alene bygger på et traditionelt rettighedsperspektiv, men også bør bygge på den kommunikation og adfærd, der er mellem socialarbejder og borger i mødet – på borgerens virkelighed, på socialarbejderens forståelse af borgeren som menneske, på engagementet og på at tale ordentligt sammen (Uggerhøj 2002). Mødet mellem socialarbejder og borger finder sted i institutioner, hvis mål bygger på idealer om, at en menneskelig og fleksibel behandling øger tilliden mellem borger og system. Samtidig har institutionen regler og rutiner, der trækker i den modsatte retning, og som stiller krav til borgeren for at han/hun kan få vejledning og ydelser. Det kan være krav om at lade sig registrere eller krav om at være kompetent og effektiv i mødet med socialarbejderen for på den måde at fremme sagsbehandlingen. Borgeren skal indordne sig under de regler og rutiner den enkelte forvaltning har indført for at ”lette” sagsbehandlingen og leve op til kravet om ”noget for noget” for at få udbetalt kontanthjælp. I forbindelse med sagsbehandlingen er borgeren sikret ret til aktindsigt og at have en bisidder med til møder med socialarbejder, og hvis borgeren ikke er enig i afgørelsen har han/hun desuden ret til at anke den. Alt dette kræver dog, at borgeren har de nødvendige personlige kompetencer – mødekultur, læse- og skrivefærdigheder for bare at nævne nogle enkelte – både for at kunne begå sig i mødet med ”systemet” og til eventuelt at gennemføre en efterfølgende ankesag. I modelprojektet i Århus beskriver projektmedarbejderen, hvordan målgruppen ofte opererer med flere sideløbende agendaer, ikke mindst i deres kontakt med forvaltningen. De har næsten alle tillært sig en bestemt overfladisk selvrepræsentation, der bekræfter behandlersystemets forventninger til dem: De fremstiller ofte sig selv som ofre for deres misbrug eller vanskelige sociale omstændigheder. I kontakten med sagsbehandlerne følte gruppen sig ofte krænket, afvist og mødt med uvilje og mistro, og mødte derfor også selv ofte sagsbehandlerne med mistillid, og generelt betragtede de sagsbehandlerne som mod- og ikke medspillere. Målgruppen var derfor tilbøjelig til at minimere kontakten med sagsbehandlerne mest muligt (Jensen 2003). Lidt firkantet kan man sige at målgruppen i Århusprojektet beskrev ”det gode møde” som ”det møde man kunne undgå”. At dette ikke bare er en forestilling hos målgruppen i Århus viser også Lars Uggerhøjs forvaltningsundersøgelse, hvoraf det fremgår, at ”..de, som ikke følger reglerne, opfattes som vanskelige og uvillige, hvorimod de, som accepterer og lader sig umyndiggøre, har mulighed for at indgå i samarbejde med den professionelle – på dennes betingelser” (Uggerhøj 2002). ”Hvis en borger har brug for hjælp i en længere tid, skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.” (Retssikkerhedslovens § 6) I København bliver en borger, der henvender sig første gang til socialforvaltningen, tilknyttet en sagsbehandler i et serviceteam, der så visiterer videre til teams med specialfunktioner, hvis borgerens sag kræver mere end rutinebehandling. Hjemløse borgere skal alle tilknyttes et specialteam, og de oplever derfor et hurtigt sagsbehandlerskift. For 45
Page 1 and 2: LOV TIL ET BEDRE LIV Retssikkerhed
Page 3 and 4: Forord Hvor går grænsen mellem de
Page 5: 7.9 PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ TV
Page 8 and 9: undbordssamtale, hvor projektideern
Page 11 and 12: 2. Opsummering I dette kapitel har
Page 13 and 14: • At skabe et tillidsfuldt forhol
Page 15 and 16: 3. Perspektivering og konklusion De
Page 17 and 18: er på dagordenen i disse år, er d
Page 19 and 20: eslutninger. Det er ligeledes vigti
Page 21 and 22: ehandling hænger nøje sammen med
Page 23 and 24: Dette afsnit omfatter en række kon
Page 25 and 26: ens mulighed for at kunne gennemsku
Page 27 and 28: 4. Afgrænsning af retssikkerhedsbe
Page 29 and 30: Markarbejderen oplever ofte en klø
Page 31 and 32: etssikkerhedsbegrebet i forhold til
Page 33 and 34: 5. Målgruppens sociale problemstil
Page 35 and 36: gangspunkt i de personer i miljøet
Page 37 and 38: af deres psykiske tilstand, deres s
Page 39 and 40: 6. Dokumentationsredskaber i modelp
Page 41: jen for kontakten til borgerne, som
Page 46 and 47: at undgå dette, er proceduren nu
Page 48 and 49: • At borgerne skal opnå en bedre
Page 50 and 51: arbejderen har derfor påtaget sig
Page 52 and 53: orgerne forsøgt at skjule, hvordan
Page 54 and 55: 7.6 Fleksibilitet og tilgængelighe
Page 56 and 57: om omsorgssvigt tilbage fra barndom
Page 58 and 59: indflydelse - nemlig ved valget af
Page 60 and 61: og at flere af dem er hjemløse, fo
Page 62 and 63: pågældende borgere er interessere
Page 64 and 65: Borgerne har ikke kun en udskrivnin
Page 66 and 67: Handleplaner kan være et udvikling
Page 68 and 69: takt med ham på hans mobiltelefon
Page 71 and 72: Beskrivelse af de fire modelprojekt
Page 73 and 74: Kom brugerne i møde - modelprojekt
Page 75 and 76: Vista Balboa - modelprojekt i Odens
Page 77 and 78: Kontakt og støtte - modelprojekt i
Page 79 and 80: Litteratur Brandt, Preben 1995 Soci
Page 81 and 82: Trusell, Charlotte; Fink, Ane & Str

LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?