LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

kerhedsforståelse der har været benyttet i projektet. Dette kan man finde i kapitel 4.
Derudover er teorien sammenholdt med de erfaringer, modelprojekterne har draget med
henblik på at kunne perspektivere erfaringerne, så de bliver mere almengjorte og dermed
mere anvendelige for andre. Perspektiveringerne findes i kapitel 3 sammen med
konklusionerne. På baggrund af projekterfaringerne, er i kapitel 5 beskrevet de sociale
problemstillinger, som karakteriserer de borgere, projekterne har haft kontakt med. I
dette kapitel problematiseres desuden begrebet målgruppe.
Nærværende rapport er en bearbejdning og analyse af et omfattende materiale, som dels
er udarbejdet af modelprojekterne selv – af en intern medarbejder eller en mere eller
mindre eksternt ansat evaluator - dels indsamlet af VFC. Modelprojekterne har undervejs
udarbejdet både en midtvejs- og en afsluttende rapport samt referater fra lokale styregruppemøder.
VFC har udarbejdet referater fra temadage og konferencer og gennemført
interview med medarbejdere og styregrupper i projekterne.
Brug af betegnelserne ”borger” og ”socialarbejder”
Vi har valgt at benytte betegnelsen ”borger” om de socialt udsatte mennesker, der har
deltaget i modelprojekterne. Dels fordi ethvert menneske er ”borger” i samfundet og
dels fordi det er den almindelige opfattelse, at borgere har rettigheder, krav på retssikkerhed
og ansvar. En bruger er et nyere begreb, der beskriver forholdet mellem individet
og det offentlige, og som i de senere års socialpolitiske terminologi har vundet indpas
til fordel for de tidligere mere almindeligt brugte begreber ”klient” og ”patient”. Intentionen
med anvendelse af brugerbegrebet i den sociale lovgivning er at bryde med
klientgørelsen og signalere, at der er tale om et aktivt menneske, der tager et medansvar
for sin egen situation.
Imod dette anføres det bl.a., at vi alle er brugere, men i meget forskellige sammenhænge.
Betegnelsen ”bruger” dækker på det sociale område over en stor og heterogen gruppe
af borgere i samfundet, der spænder fra forældre til børn i daginstitutioner over alle
ældre til de mest socialt udsatte grupper i samfundet. Det har ikke samme værdiladning
at være ”bruger” af f.eks. et værested for misbrugere som at være ”bruger” af f.eks. uddannelsessystemet.
Man kan derfor frygte at udviklingen i den socialpolitiske diskurs,
med den stigende anvendelse af brugerbegrebet, kan medvirker til at fjerne og udhule
sammenhængen mellem rettigheder og ansvar for den enkelte og medføre en begrebslig
og værdimæssig reduktion af ”borgere” til ”brugere” (Thomsen 2003).
Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” tager udgangspunkt i Lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, og i denne benyttes betegnelsen borger. På
baggrund af disse overvejelser har vi valgt at bruge ”borger” – i citater benyttes dog den
oprindelige betegnelse.
De professionelle, der har deltaget i modelprojekterne, har både forskellige stillingsbetegnelser
og uddannelser. Vi har – med enkelte undtagelser, hvor det vil være misvisende
at bruge betegnelsen socialarbejder – valgt at bruge betegnelsen ”socialarbejder” om
medarbejdere, der har kontakt med borgerne, uanset hvilken stilling eller uddannelse de
måtte have. I citater er dog brugt den oprindelige betegnelse.
9