LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

af deres psykiske tilstand, deres stof- og alkoholmisbrug samt usikre boligsituation. Det
typiske billede er, at borgerne er sociale pensionister, har et jævnligt hash- eller alkoholforbrug,
bor alene og har været indlagt på psykiatrisk afdeling minimum 10 gange, dvs.
hyppigt er genindlagt (Olsen 2003).
Gruppen er på kanten af hjemløshed, ensomme og isolerede som følge af deres aparte
adfærd. Der kan være tale om truende eller kriminel adfærd. Det er kendetegnende for
denne gruppe, at de ofte lever en kummerlig tilværelse på gaden eller i egen bolig. Det
betyder typisk, at de har meget vanskeligt ved at opretholde en bolig og have sociale relationer
til andre mennesker, samt at de bliver udstødt af de eksisterende institutioner —
hospitaler, hjemløseinstitutioner og misbrugsbehandlingsinstitutioner. Det er som regel
ikke muligt for de eksisterende systemer at hjælpe dem på en hensigtsmæssig måde
(Ibid.).
Målgruppen var kendt i flere forskellige systemer: Psykiatrisk afdeling, retspsykiatrisk
afdeling, distriktspsykiatrien, egen læge, amtets socialpsykiatriske tilbud (bosteder og
dagtilbud), den kommunale socialpsykiatri, amtets og kommunens narkobehandling og i
den kommunale pensionsafdeling. Men problemet var, at målgruppen mange gange enten
blev afvist af eller selv afviste tilbud inden for disse systemer, fordi de ikke kunne
tage sig af målgruppen på dens særlige præmisser. Målgruppen kom til at belaste systemerne
på en uhensigtsmæssig måde, fordi indsatsen havde begrænset effekt i forhold
til at ændre målgruppens sociale situation og tilfredsstille dens behandlingsbehov. Desuden
viste det sig i praksis ikke muligt at etablere et samarbejde om målgruppen mellem
systemerne (Ibid.).
I Aalborg er projektets målgruppe sindslidende, der udskrives fra behandling på psykiatrisk
sygehus, og hvor der i forbindelse med udskrivningen ifølge Bekendtgørelse af lov
om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Psykiatriloven § 3, stk. 4 og 5) udarbejdes
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner vedrørende behandlingsmæssige og
sociale tilbud til den sindslidende efter udskrivning (Psykiatrien i Nordjyllands Amt
2003).
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er målrettet en mindre gruppe patienter med
alvorlige sindslidelser, som i særlig grad har behov for en opfølgning og støtte til etablering
af et socialt liv og derved forebygge genindlæggelser. Gruppen er karakteriseret
ved et sammenfald af meget svære psykiatriske og sociale problemer, hvor der er stor
risiko for, at den enkelte vil blive socialt isoleret, hvis der ikke sker en særlig opfølgning.
Da der er tale om en målgruppe, der erfaringsmæssigt ikke ønsker kontakt med distriktspsykiatrien
eller andre samarbejdsparter efter udskrivning fra psykiatrisk sygehus
har det hidtil været svært at inddrage borgerne i den videre proces hvilket er en af årsagerne
til etableringen af projekt Kontakt og Støtte i Aalborg (Ibid.).
De borgere man har haft kontakt med i København er dels hjemløse med komplekse sociale
problemer, dels borgere, der godt nok har en bolig, men som på grund af f.eks.
misbrug eller psykisk skrøbelighed ikke magter at opholde sig i den og derfor tilbringer
det meste af tiden på gaden. De fleste af den faktiske målgruppe i København var i forvejen
kendt i det sociale system, men flere havde kun en sporadisk kontakt med deres
sagsbehandler og fik ikke den hjælp og støtte, de var berettiget til.
37