LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen
LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen
LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
af deres psykiske tilstand, deres stof- og alkoholmisbrug samt usikre boligsituation. Det<br />
typiske billede er, at borgerne er sociale pensionister, har et jævnligt hash- eller alkoholforbrug,<br />
bor alene og har været indlagt på psykiatrisk afdeling minimum 10 gange, dvs.<br />
hyppigt er genindlagt (Olsen 2003).<br />
Gruppen er på kanten af hjemløshed, ensomme og isolerede som følge af deres aparte<br />
adfærd. Der kan være tale om truende eller kriminel adfærd. Det er kendetegnende for<br />
denne gruppe, at de ofte lever en kummerlig tilværelse på gaden eller i egen bolig. Det<br />
betyder typisk, at de har meget vanskeligt ved at opretholde en bolig og have sociale relationer<br />
til andre mennesker, samt at de bliver udstødt af de eksisterende institutioner —<br />
hospitaler, hjemløseinstitutioner og misbrugsbehandlingsinstitutioner. Det er som regel<br />
ikke muligt for de eksisterende systemer at hjælpe dem på en hensigtsmæssig måde<br />
(Ibid.).<br />
Målgruppen var kendt i flere forskellige systemer: Psykiatrisk afdeling, retspsykiatrisk<br />
afdeling, distriktspsykiatrien, egen læge, amtets socialpsykiatriske tilbud (bosteder og<br />
dagtilbud), den kommunale socialpsykiatri, amtets og kommunens narkobehandling og i<br />
den kommunale pensionsafdeling. Men problemet var, at målgruppen mange gange enten<br />
blev afvist af eller selv afviste tilbud inden for disse systemer, fordi de ikke kunne<br />
tage sig af målgruppen på dens særlige præmisser. Målgruppen kom til at belaste systemerne<br />
på en uhensigtsmæssig måde, fordi indsatsen havde begrænset effekt i forhold<br />
til at ændre målgruppens sociale situation og tilfredsstille dens behandlingsbehov. Desuden<br />
viste det sig i praksis ikke muligt at etablere et samarbejde om målgruppen mellem<br />
systemerne (Ibid.).<br />
I Aalborg er projektets målgruppe sindslidende, der udskrives fra behandling på psykiatrisk<br />
sygehus, og hvor der i forbindelse med udskrivningen ifølge Bekendtgørelse af lov<br />
om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Psykiatriloven § 3, stk. 4 og 5) udarbejdes<br />
udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner vedrørende behandlingsmæssige og<br />
sociale tilbud til den sindslidende efter udskrivning (Psykiatrien i Nordjyllands Amt<br />
2003).<br />
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er målrettet en mindre gruppe patienter med<br />
alvorlige sindslidelser, som i særlig grad har behov for en opfølgning og støtte til etablering<br />
af et socialt liv og derved forebygge genindlæggelser. Gruppen er karakteriseret<br />
ved et sammenfald af meget svære psykiatriske og sociale problemer, hvor der er stor<br />
risiko for, at den enkelte vil blive socialt isoleret, hvis der ikke sker en særlig opfølgning.<br />
Da der er tale om en målgruppe, der erfaringsmæssigt ikke ønsker kontakt med distriktspsykiatrien<br />
eller andre samarbejdsparter efter udskrivning fra psykiatrisk sygehus<br />
har det hidtil været svært at inddrage borgerne i den videre proces hvilket er en af årsagerne<br />
til etableringen af projekt Kontakt og Støtte i Aalborg (Ibid.).<br />
De borgere man har haft kontakt med i København er dels hjemløse med komplekse sociale<br />
problemer, dels borgere, der godt nok har en bolig, men som på grund af f.eks.<br />
misbrug eller psykisk skrøbelighed ikke magter at opholde sig i den og derfor tilbringer<br />
det meste af tiden på gaden. De fleste af den faktiske målgruppe i København var i forvejen<br />
kendt i det sociale system, men flere havde kun en sporadisk kontakt med deres<br />
sagsbehandler og fik ikke den hjælp og støtte, de var berettiget til.<br />
37