LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

takt med ham på hans mobiltelefon (Psykiatrien i Nordjyllands Amt 2003). 7.10 Målet er hele tiden at blive bedre Socialarbejderne i modelprojekterne arbejder ofte på baggrund af fingerspidsfornemmelser, både i det opsøgende og kontaktskabende arbejde og generelt i udviklingen af retssikkerheden for socialt udsatte. Det er derfor vigtigt at have fokus på faglig udvikling, supervision og efteruddannelse. På Midtvejskonferencen om projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” holdt Elisabeth Kragh Christensen, kursus- og udviklingsansvarlig i det socialpsykiatriske center Orion, et oplæg om efteruddannelse. Her pointerede hun, at formålet med efteruddannelse af medarbejdere er, at de får et teoretisk fundament som anker specielt med henblik på at kunne agere i stormfulde situationer. For medarbejderne er det en balance at være til stede ved behov og ellers holde sig væk. For at kunne holde denne balance kræver det, at medarbejderne har en solid bund, som består af viden og erfaringer fra praksis. Dette giver tilsammen en kompetence i arbejdet. Med udgangspunkt i Peter Høilunds overvejelser om moral af første og anden grad påpeger evaluator i København, at socialarbejderen bør tage stilling til og moralsk ansvar for egne handlinger og for den institutionelle praksis, vedkommende virker i 13 . En bevidstgørelse om og diskussion af hvad institutionens praksis er - hvad er det, man går og gør – fremmer processen. Med reference til en norsk undersøgelse, hvor 22 sagsbehandlere gav nogenlunde ligeså mange forskellige faglige vurderinger og handleplaner i forhold til samme sagsbeskrivelse, anbefaler Høilund at tale om institutionens praksis, drøfte faglige vurderinger, og hvad disse baseres på, og tage retssikkerhed alvorligt (Høilund i Feldman 2003). Kvalifikationer – personlige og faglige ”Respekten for den enkeltes værdighed forudsætter bl.a. at man respekterer det enkelte menneskes egen livspræferencer” (Hartlev 2003). Socialarbejderne i modelprojekterne fremhæver, at man skal være personlig på en professionel måde, og at man skal kunne lide de mennesker, man arbejder med - det er ikke nok at have faglige kvalifikationer. Målgruppen af skizofrene misbrugere i modelprojektet i Odense er kendt for selv at afvise eller blive afvist af diverse systemer på grund af deres til tider afvigende og støjende adfærd. Det har således været et vigtigt princip i ansættelse af socialarbejdere til projektet, at disse har en interesse og lyst til at arbejde med præcis denne målgruppe. En socialarbejder udtrykker det således: “Mit faglige hjerte har altid stået nær den her gruppe, der havde svært ved at tilpasse sig alle de her fine tiltag, altså dem, der protesterer over det, vi laver, dem som skal have en individuel behandling.”(Olsen 2003). Ved ansættelsen af socialarbejderne er der blevet lagt vægt på, at socialarbejderne rummer følgende tre typer af kvalifikationer: • Faglige kvalifikationer • Organisatoriske kvalifikationer 13Høilunds overvejelser er nærmere beskrevet på side 28. 68
• Personlige kvalifikationer I modelprojektet i Odense anfører man, at det er lykkedes at opbygge et stærkt, fortroligt og velkvalificeret team, der er båret af personer, der har gensidig respekt for hinanden, og selv ved, hvor de står. Der har ikke været konflikter mellem socialarbejderne, og fagligt set supplerer de hinanden godt. Uddannelsesmæssigt er de engageret i at fylde på og at opbygge den fælles referenceramme (Ibid.). Målgruppen i modelprojektet i Nordjylland er vanskeligt stillede sindslidende, hvilket kræver et stort engagement, vedholdenhed og overblik for casemanager for at kunne varetage funktionen. Hver eneste borger i projektet – samt dennes pårørende – kræver frem for alt tid. Relationsarbejdet tager tid og kræver også meget psykisk overskud fra casemanager, specielt når der ikke er et særligt case-team af flere fagpersoner, der kan støtte og vejlede hinanden. I projektet vurderes følgende kvalifikationer som centrale for at kunne varetage casemanagement funktionen: • Erfaring med socialpsykiatri • Efteruddannelse indenfor psykiatri • Kendskab til tilbud på psykiatriområdet • At være åben • At være opsøgende og vedholdende • Kan sætte borgeren i centrum, men samtidig sætte sine egne grænser (Psykiatrien i Nordjyllands Amt 2003) Efteruddannelse Fra starten af er det blevet indtænkt i modelprojektet i Odense, hvorledes der løbende kunne ske en opkvalificering af personalet i det opsøgende team i forhold til psykisk syge med misbrug. Der er skabt en fælles teamånd ved at tilføre teamet en fælles begrebsforståelse og fagligt grundlag bl.a. gennem forskellige efteruddannelsesinitiativer (systemisk kommunikationskursus, kognitivt redskabskursus, undervisning om misbrug), besøg på lignende tilbud samt drøftelse af erfaringer med konkrete borgerforløb (sagsbaseret læring). Det er karakteristisk, at socialarbejderne har væsentlig indflydelse på indholdet af efteruddannelsesinitiativerne (Olsen 2003). Evaluator i København peger på, at i gennemførelsen af metoder og indsats, der skal sikre borgernes retssikkerhed, er det vigtigt, at der skabes rum til refleksion og faglig diskussion om socialt arbejde, faglige vurderinger og grundlaget for disse, samt om institutionens praksis. Det gælder både blandt projektmedarbejderne og blandt teamets medarbejdere som helhed (Feldman 2003). 69
Page 1 and 2:
LOV TIL ET BEDRE LIV Retssikkerhed
Page 3 and 4:
Forord Hvor går grænsen mellem de
Page 5:
7.9 PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ TV
Page 8 and 9:
undbordssamtale, hvor projektideern
Page 11 and 12:
2. Opsummering I dette kapitel har
Page 13 and 14:
• At skabe et tillidsfuldt forhol
Page 15 and 16:
3. Perspektivering og konklusion De
Page 17 and 18: er på dagordenen i disse år, er d
Page 19 and 20: eslutninger. Det er ligeledes vigti
Page 21 and 22: ehandling hænger nøje sammen med
Page 23 and 24: Dette afsnit omfatter en række kon
Page 25 and 26: ens mulighed for at kunne gennemsku
Page 27 and 28: 4. Afgrænsning af retssikkerhedsbe
Page 29 and 30: Markarbejderen oplever ofte en klø
Page 31 and 32: etssikkerhedsbegrebet i forhold til
Page 33 and 34: 5. Målgruppens sociale problemstil
Page 35 and 36: gangspunkt i de personer i miljøet
Page 37 and 38: af deres psykiske tilstand, deres s
Page 39 and 40: 6. Dokumentationsredskaber i modelp
Page 41: jen for kontakten til borgerne, som
Page 44 and 45: åde sagsbehandlerne i projektet og
Page 46 and 47: at undgå dette, er proceduren nu
Page 48 and 49: • At borgerne skal opnå en bedre
Page 50 and 51: arbejderen har derfor påtaget sig
Page 52 and 53: orgerne forsøgt at skjule, hvordan
Page 54 and 55: 7.6 Fleksibilitet og tilgængelighe
Page 56 and 57: om omsorgssvigt tilbage fra barndom
Page 58 and 59: indflydelse - nemlig ved valget af
Page 60 and 61: og at flere af dem er hjemløse, fo
Page 62 and 63: pågældende borgere er interessere
Page 64 and 65: Borgerne har ikke kun en udskrivnin
Page 66 and 67: Handleplaner kan være et udvikling
Page 71 and 72: Beskrivelse af de fire modelprojekt
Page 73 and 74: Kom brugerne i møde - modelprojekt
Page 75 and 76: Vista Balboa - modelprojekt i Odens
Page 77 and 78: Kontakt og støtte - modelprojekt i
Page 79 and 80: Litteratur Brandt, Preben 1995 Soci
Page 81 and 82: Trusell, Charlotte; Fink, Ane & Str
show all

LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?