LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

5. Målgruppens sociale problemstillinger
Indenfor socialforskning defineres to typer af sociale problemer: Nemlig tamme problemer
og vilde problemer. Tamme problemer er lette at identificere, de kan adskilles
fra andre problemer, målene for indsatsen er klare, og der er klare succeskriterier for,
hvornår den optimalt bedste løsning er fundet. Det forholder sig helt anderledes med
vilde problemer. De kan ikke klart defineres og er vanskelige at adskille fra andre problemer.
Målene for deres løsning kan ikke rigtig defineres, og der er derfor ikke klare
succeskriterier for, hvornår den optimale løsning er fundet. Hvor tamme problemer har
en ”objektiv” og målbar løsning, vil vilde problemer også have en bedste løsning, men
vurderingen af, om en sådan er opnået, vil ikke være objektiv, men afhænge af øjet der
ser (Harmon og Mayer i Krogstrup 2003).
Socialt arbejde i forhold til socialt udsatte, som er målgruppen for projekt ”Retssikkerhed
for de svagest stillede”, rummer meget få tamme problemer og er til gengæld en
lang vandring gennem vilde problemer.
5.1 Hvem er målgruppen i projektet
I forhold til definitionen af socialt udsatte gør professor i socialt arbejde, Margaretha
Järvinen, opmærksom på, at der i den gode sags tjeneste foregår klassificerings- og definitionsprocesser,
som rubricerer klienter som ”tilfælde” af en given kategori. Disse kategorier,
anfører Järvinen, er baseret på administrative eller behandlingsmæssige synspunkter,
som måske ikke har særligt meget at gøre med klienternes egen problemopfattelse
eller egne behov for støtte. (Järvinen 2002b)
Betegnelsen ”dobbeltdiagnose” er et begreb, der anvendes til at beskrive målgrupperne i
alle fire modelprojekter. Begrebet er et illustrativt eksempel på konsekvenserne af klassificerings-
og definitionsprocesser. Når man overhovedet kan tale om en dobbeltdiagnoseproblematik,
skyldes det, at der i organiseringen af det sociale arbejde er skabt to på
forhånd definerede ”klassifikationer”, hvor borgere med en kombination af de to ”definitioner”
ikke entydigt passer ned i hverken den ene eller den anden ”kasse”. I HMS
Undersøgelsen peges der ligeledes på denne problematik, hvor man problematiserer, at
opdelingen af personer med særligt svære sociale problemer i grupper ”synes mere teoretisk
end svarende til virkeligheden” (Brandt og Kirk 2003).
Problematikken er vigtig at holde sig for øje, fordi en del af de problemer, der knytter
sig til målgruppen, kan ledes direkte tilbage til spørgsmål om, hvor de passer ind i systemet,
og hvilken instans der skal tage sig af dem og deres problemer.
Konstruktion af målgrupper bygger på en klassificering af borgerne i forskellige grupper
ud fra temaer, som er nedfældet i loven. Borgerne klassificeres med en intention om
at mobilisere borgerens og systemets ressourcer i forhold til iværksættelse af tiltag. I
den videre klassificering defineres borgerne i forhold til de tilbud, socialarbejderen råder
over, og som kommunen har bestemt kan gives. Tilbuddene har principielt til formål
at virke mobiliserende, men kan i værste fald også være tilbud, som blot giver en illusi-
33