LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

gangspunkt. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at borgeren får den hjælp, der er den
rigtige for ham, men alene at reglerne for sagsbehandling og de formelle retsregler er
fulgt.
4.2 Den nyere retssikkerhedsforståelse
Retsvidenskaben har det meste af det 19. århundrede, med naturvidenskaben som forbillede,
tilstræbt objektivitet og søgt at kortlægge lovmæssigheder. Retten var noget, der
hørte den ydre verden til, og fungerede som et sæt regler for samfundsmæssige relationer.
Desuden var det kendetegnende, at begreber som etik og retfærdighed, der ikke kan
observeres i den ydre verden, ikke blev betragtet som hørende til inden for juraens område.
Efter 2. verdenskrig har kritikken navnlig været rettet mod denne adskillelse af etik og
jura, idet erkendelsen var, at perfektioneret opfyldelse af reglerne ikke var nogen garanti
for retfærdighed.
Den traditionelle retssikkerhedsforståelse er også blevet beskrevet som utidssvarende på
grund af sin manglende mulighed for at rumme det enkelte menneskes særlige behov.
Forvaltningerne forholder sig gennem retlige kategoriseringer og beskrivelser urealistisk
til virkeligheden. Dette kan føre til en fordrejning af de faktiske forhold, så det bliver
virkeligheden, der tilpasser sig de retlige systemer, og hermed opstår faren for, at
forvaltningen ikke ser det enkelte menneske som enestående med sin helt egen historie
og særlige behov.
I en nyere retssikkerhedsforståelse inddrages etikken igen i juraens område. I sikringen
af borgernes retssikkerhed drejer det sig derfor om at give plads til både den rationelle
argumentation, som sikrer den ’korrekte afgørelse’, og den etiske ansvarlighed som skal
sikre den ’gode afgørelse’.
Peter Høilund har en antagelse om, at ”den sociale institution – gennem sin praksis –
udtrykker en moralsk standard (eller mangel på samme) på institutionsniveau". Det betyder,
at han er kritisk over for en løsrivelse af socialarbejderen fra institutioner og samfund.
Socialarbejderens etiske ansvar rækker således både frem mod borgeren og bagud,
som medansvarlig for den moralske norm, der udtrykkes gennem institutionens praksis
(Høilund 2000).
Med den øgede fokus på etisk ansvarlighed kommer megen af socialarbejderens kompetence
til at ligge i en situationsbeherskelse i mødet med borgeren. Det betyder, at den
enkelte socialarbejder skal tage ansvar for kvaliteten i sin egen arbejdsindsats, hvilket
Peter Høilund kalder moral af første grad. Moral af anden grad handler om, at den enkelte
socialarbejder tager medansvar for kvaliteten i institutionens indsats.
Det skøn, som udføres af socialarbejderen i samspil med borgeren, er også beskrevet og
problematiseret af den amerikanske professor i statsvidenskab Michael Lipsky (Lipsky
1980). Lipsky introducerer begrebet street-level-bureaucracy, som af forskningsprofessor
ved Socialforskningsinstituttet, Søren Winter oversættes til markarbejderadfærd.
28