Modernisering af den offentlige sektor - Naturstyrelsen

TILBAGEBLIK PÅ 2QC
126
Men lad mig nu vende mig mod en kritik af det, jeg hørte og læste på konferencen,
idet jeg til enhver tid erkender, at mine synspunkter ikke nødvendigvis er
sande om de øvrige konferencesessioner, som jeg ikke kunne deltage i.
Kritik og tips til 3QC
Meget generelt var der undertiden en tydelig konflikt mellem at sælge ideer og analysere
resultater. Nogle indlæg – slet ikke de fleste, men nogle – nævnte kun lidt
eller intet om problemer, ulemper, modstand eller kompromiser. De ”solgte” ganske
enkelt deres institutioner eller programmer som ren og skær ”præstation”. Til
forfatterne af disse indlæg vil jeg gerne sige følgende: det at indrømme, at der er
problemer og diskutere usikkerheder og risici højner faktisk troværdigheden og
nytteværdien af jeres beretning. I er blandt venner ved en begivenhed som 2QC,
så I kan tale frit fra leveren. Kvalitet er en proces med løbende forbedringer, hvilket
som minimum betyder, at der må være løse ender, såsom hidtil uløste problemer
eller bekymringer. Dem vil vi høre om, såvel som om de uanfægtelige succeser.
Jeg bemærkede også nogle tilsyneladende undladelser eller udeladelser gennem
vores drøftelser. Jeg vil nævne tre.
Først er der spørgsmålet om kvalitet og jura. Disciplinen jura er kilden til størstedelen
af den offentlige forvaltning på det europæiske kontinent. Juraen har domineret
både praksis og akademiske studier i mange årtier. Men på 2QC blev forholdet
mellem kvalitetsforbedringer og forvaltningsret kun diskuteret direkte i
beskedent omfang. Skal jura betragtes som blot en forhindring, eller kan juraen
omformuleres som en støtte for kvalitet? Hvor er de jurister, der skulle tage fat i
disse spørgsmål – de så ikke ud til at være i København?
Den anden, delvise undladelse var en fuldstændig analyse af politikernes rolle.
Selvfølgelig refererede flere talere til politisk lederskab. De understregede, at politisk
lederskab er afgørende for indsatsen for kvalitetsforbedringer – det er ganske
vist, og i hvert fald umagen værd at sige. Og det, vi hørte fra Neil Kinnock
omkring reformer i Europa-kommissionen, bekræftede dette. Med vi mangler stadig
i høj grad en vurdering af politikernes rolle. Overvej lige deres stilling et øjeblik.
Fra politikernes synspunkt opbygger ledere nu direkte forhold til borgerne –
og indsamler detaljerede, systematiske vidnesbyrd om, hvad borgerne ønsker, og
hvad deres prioriteter er. Lederne vil engagere dem i rådgivende møder og danne
regelmæssige kontakter med dem gennem de nye mekanismer for deltagelse og
partnerskab. Tidligere blev denne type direkte forhold vel opfattet som primært
politikernes forret (især på lokalt plan). Nu er situationen den, at lederne muligvis