searchable_1209-1990..

I. Indledning og anbefalinger
1. Indledning
Medarbejdere i udenrigstjenesten får vederlagsfrit stillet en bolig
til rådighed, når de sendes til udlandet. Boligen er som hovedregel
udstyret med statsejede møbler. De medarbejdere, der udsendes
med diplomatisk status, har et årligt budget til egentlige repræsentative
aktiviteter.
Undergruppen har gennemgået og overvejet, hvorledes man
mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge boligforhold, herunder
statsmøbleringen og de repræsentative aktiviteter, i den fremtidige
udenrigstj eneste.
For medarbejdere i udenrigstjenesten er der en asymmetri mellem
hjemmetjeneste og udetjeneste. Når medarbejderne gør tjeneste
i Udenrigsministeriet i København, er den enkelte medarbejders
boligforhold et helt privat anliggende, og involvering i repræsentativ
virksomhed har ingen forbindelse med medarbejderens
bolig. Når medarbejderen sendes til udlandet, er forholdet et andet.
De funktioner, der skal varetages, og den status, som den udsendte
gerne skulle opnå, bevirker, at boligforholdene ikke kun er et privat
anliggende. I visse dele af verden lægger den udsendtes personlige
sikkerhed også bindinger på boligens placering. Dertil kommer, at
udenrigstjenesten har en forpligtelse til at tilvejebringe gode rammer
for medarbejderens og dennes families trivsel under udsendelsen.
Boligforholdene ude er derfor både bestemt af arbejdsfunktionen
og af familiefunktionen.
Bolig- og repræsentationsforhold er et følsomt område, fordi
udenrigstjenesten dækker de merudgifter, der er forbundet med
den særlige status ude. Offentlighedens opfattelse af diplomaters
levevilkår under udetjeneste er ikke upåvirket af, at udenrigstjenesten
tidligere fortrinsvis rekrutterede sine medarbejdere fra bestemte
sociale lag. Det nuværende regelsæt for forvaltning af boligog
repræsentationsforhold er udviklet på grundlag af de rammer,
der blev etableret som et resultat af den forrige udenrigskommissions
overvejelser. Det blev dengang tilstræbt at skabe en forsvarlig
økonomisk drift af disse ordninger og at tilpasse tjenestevilkårene
til den demokratisering, der kendetegnede samfundsudviklingen
i efterkrigstiden.
I åbningsindlægget til Udenrigskommissionens 1. møde (bilag 1)
udtrykte formanden ønskerne til den fremtidige ordning af boligog
repræsentationsforholdene således, at man skulle »anlægge en
linie, der på én gang er passende i det enkelte opholdsland, men
også i fornuftig overensstemmelse med de moderne levevilkår
hjemme«.
118