searchable_1209-1990..

Det giver sig selv, at det for en række af de tjenestehandlinger,
som repræsentationerne udfører i forbindelse med myndighedsudøvelse,
ikke vil være naturligt at opkræve gebyr.
Der kunne argumenteres for, at des mere servicepræget ydelserne
bliver, des mere naturligt vil det være at søge omkostningerne
dækket gennem opkrævning af gebyrer. En fuldstændig omkostningsdækning
vil bero på, at man ved en form for standardberegninger
kan relatere ressourceanvendelsen til fremstilling af den pågældende
type af serviceydelser. I den forbindelse må man dog huske,
at ikke alle de klienter, der betjenes, vil være i stand til at bære
disse omkostninger.
3. Arbejdsgange
Der er store variationer i arbejdsgangene for de forskellige sagsområder
under de konsulære opgaver. Som det fremgår af de statistiske
bilag til opgavepapiret, er de fleste sager relativt simple, men
ekspederes til gengæld i et stort antal. Hovedparten af sagerne løses
på repræsentationen i den direkte kontakt til kunden, evt. med
kontakt til pengeinstitut, pårørende eller en ressortmyndighed i
Danmark. Ved de lidt mere komplicerede sager eller ved ekspedition
uden for normal arbejdstid (jfr. nedenfor) inddrages Udenrigsministeriet
i København.
I visse tilfælde kan kommunikationen endog foregå direkte mellem
dansk og udenlandsk ressortmyndighed, således at end ikke repræsentationerne
indblandes. Dette er for så vidt en ønskesituation,
som imidlertid i praksis kun i yderst begrænset omfang er
mulig. Således stilles meget store krav både i sproglig og saglig
henseende, og hertil kommer faste internationale sædvaner. Det
må nok erkendes, at det kun er muligt i forhold til Danmark meget
nærtstående lande, såsom nordiske lande og visse EF-nabolande,
og selv dér kun inden for ganske afgrænsede områder.
I alle landes udenrigsministerier findes en særlig enhed, der har
de konsulære sager som opgave. I Danmark varetages disse inden
for retsafdelingen. Medmindre sagerne ekspederes på repræsentationen
eller i direkte kontakt til den relevante instans i Danmark,
vil det normale være, at Udenrigsministeriet optræder som mellemled.
Det gælder typisk i forholdet til en række ressortmyndigheder.
Udenrigsministeriet selv vil ud over at skulle sørge for, at systemet
fungerer i den forstand, at repræsentationerne er forsynet med
164