searchable_1209-1990..

7. Decentralisering af administrative funktioner
De sagsområder, som i de senere år er udlagt til repræsentationerne,
er først og fremmest ejendomsadministrationen, herunder møblering.
Hvor nyanskaffelser til udsendte medarbejderes boliger tidligere
blev administreret i København, opereres der i dag med et rekvisitionssystem,
hvor repræsentationerne — i den udstrækning møbler
og udstyr ikke kan købes lokalt — køber ind direkte hos leverandører
i Danmark. Den eneste undtagelse er kancellierne samt
de repræsentative afsnit i chefsboligerne.
På samme måde er ansvaret for vedligeholdelse af statsejendomme
i udlandet overdraget til repræsentationerne, som udarbejder
vedligeholdelsesplaner i samarbejde med lokale bygningssagkyndige.
^
Yderligere sagsområder, som forventes udlagt til repræsentationerne,
er indkøb af kontorvogne samt tilrettelæggelsen af ægtefælle-
og børnebesøgsrejser.
I 1987 indledtes et »frirepræsentationsforsøg«. Formålet var at
give de 10 repræsentationer større budgetansvar og dispositionsfrihed
og dermed lade den mere detaljerede styring fra centralt
hold afløse af et ramme- og budgetstyringssystem. Der har allerede
kunnet konstateres en forbedring i budgetlægning og forbrugsstyring
på frirepræsentationerne. Det overvejes derfor at lade ordningen
omfatte samtlige repræsentationer.
I forbindelse med indførelsen af det ny økonomisystem pr. 1. januar
1990 vil væsentlige dele af regnskabsfunktionerne blive decentraliseret.
8. Sammenligning af ressourceforbruget på administrative
opgaver i de nordiske landes udenrigsministerier
Organisationsdiagrammer for administrationsafdelingerne i Danmark,
Finland, Norge og Sverige er vist i underbilag 1. Af diagrammerne
fremgår det, at samtlige administrationsafdelinger varetager
en række »kerneområder« (personale, efteruddannelse, budget,
regnskab, organisation, løn, edb, kommunikation, drift (hjemmetjenesten)
og sikkerhed.
En egentlig optælling af personalet på basis af organisationsdiagrammerne
med henblik på sammenligning af personaleforbruget
giver imidlertid ingen mening, fordi der er opgaver, som varetages
af visse administrationsafdelinger, men ikke af andre. En umiddelbar
sammenligning af personaleforbruget på visse specialopgaver
(f.eks. regnskab og betjentkorps) er heller ikke mulig, fordi de sam-
306