searchable_1209-1990..

me arbejdsopgaver ikke varetages af samme personalegruppe.
Som eksempler på forhold, der bør korrigeres for ved en egentlig
sammenligning af personaleforbruget, kan nævnes
— at bibliotek og arkiv sorterer under administrationsafdelingen i
Norge, Sverige og Finland, men ikke i Danmark,
— at ejendomsadministration og møblering varetages af administrationsafdelingen
i Danmark, men i Norge og Sverige er henlagt
under boligministeriet,
— at MF-centralen i Norge og Sverige kun udfører kopieringsopgaver,
mens den danske også i vid udstrækning udfører større
mangfoldiggørelsesopgaver,
— at rejseafregningsenheden i Sverige varetager rejseafregning
for hele centraladministrationen, mens samme enhed i den
danske regnskabssektion kun varetager rejseafregning for
Udenrigsministeriet samt for EF-rejser,
— at receptionistopgaver i Norge og Sverige varetages af kontorfunktionærgruppen,
men i Danmark af betjentkorpset,
— at betjentkorpset i Danmark forestår driften af centraladministrationens
konferencecenter (Eigtveds Pakhus),
— at visse vagtopgaver i Norge og Sverige varetages af privat henholdsvis
statsligt vagtbureau,
— at budgettering og lønanvisning i Finland hører under regnskabssektionen.
Ved en rundspørge til de danske ambassader i de nordiske hovedstæder
i august 1989 er søgt klarlagt, hvor meget personale de
øvrige nordiske lande i 1989 eller senere anvendte/anvender på de
samme opgaver, som administrationsafdelingen i det danske udenrigsministerium
varetager. Endvidere er det søgt klarlagt, hvor
mange ansatte og hvor mange udsendte repræsentationer der administreres.
Resultatet er følgende:
Det fremgår, at den danske og den svenske administrationsafdeling
overordnet set har en lavere produktivitet eller et højere serviceniveau,
om man vil. Norge har klart den højeste produktivitet
målt ud fra såvel antallet af ansatte i tjenesten som antallet af repræsentationer.
Bag denne overordnede betragtning skjuler der sig imidlertid
store variationer i ressourceforbruget på specialfunktioner. I rundspørgen
er personaleforbruget i visse specialfunktioner søgt klarlagt,
igen med udgangspunkt i den danske definition af hvert enkelt
område. De indhentede oplysninger fremgår af tabel 7.
307