searchable_1209-1990..

ordninger hviler — som følge af begrænsede finansielle aflønningsmuligheder
— på frivillighed.
Hverken aflønnings- eller bemandingsmæssigt kan der inden
for de nuværende rammer etableres samme serviceniveau på repræsentationerne
som i Danmark. Det nuværende system kan
navnlig for de små repræsentationers vedkommende være ganske
belastende for personalet, der kan komme ud for at skulle fungere
både dag og nat. Går noget på gulvet, er der i offentligheden ringe
forståelse for, at dette kan have sammenhæng med de vanskelige
arbejdsforhold.
Geografisk er de danske konsulære repræsentationer, så snart
man kommer længere væk fra Danmark, yderst spredt placeret. I
en række tilfælde må man være henvist til andre nordiske landes
repræsentation eller andre EF-landes eller andre Danmark nærtstående
landes repræsentationer. De nordiske lande har et samarbejde
på det konsulære område, og Danmark vil virke for, at et lignende
samarbejde øges mellem EF-landene (jfr. bilag 19).
Også kvalitativt må der være betydelige variationer fra en fuldt
bemandet større ambassade med udsendt specialiseret mandskab
til en honorær konsul, der måske end ikke behersker det danske
sprog, eller som måske kun stifter bekendtskab med en konsulær
sag med års mellemrum.
Bistandens materielle indhold er også begrænset. En dansk
statsborger har eksempelvis ikke krav på at kunne blive sendt hjem
på konsulatets (statens) regning. De nødvendige midler, herunder
også til sygdomsbehandling, må skaffes ved privat foranstaltning,
egne midler, forsikringer eller familie, venner og bekendte.
Udenrigstjenesten kan alene formidle kontakten for den bistandssøgende.
I hovedparten af de tilfælde, hvor danske statsborgere
søger bistand gennem vore repræsentationer, giver denne forretningsgang
ikke anledning til problemer. To forhold kan dog
fremkalde særlige belastninger i forbindelse med disse ekspeditioner.
Det ene er tidsaspektet. Ved sygdoms- og ulykkestilfælde i udlandet
uden for normal arbejdstid og uden for det geografiske område,
der er dækket af den offentlige sygesikring, kan det være forbundet
med store vanskeligheder at skaffe de nødvendige bemyndigelser
til pengeoverførsler til at iværksætte kostbar sygetransport
så betids, at den bistandssøgendes helbredstilstand ikke alvorligt
forringes. Det andet forhold er, at det i en række tilfælde er personer
med meget begrænsede midler og uden pårørende, som udenrigstjenesten
må forsøge at tage sig af. Det er personer, som typisk
167