17.07.2013 Views

searchable_1209-1990..

searchable_1209-1990..

searchable_1209-1990..

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

»gratis-timer« i høj grad modvirkede det filter, betaling i sig selv

forventedes at udgøre. Hertil kom, at den i foråret 1988 gennemførte

brugerundersøgelse viste, at en væsentlig del af de af firmaerne

indhentede oplysninger m.v. ikke var blevet anvendt. En mere

effektiv filterfunktion ville derfor være hensigtsmæssig for bedre at

kunne udnytte de til rådighed værende ressourcer.

Efter den ny ordning vil enhver anmodning om løsning af en

opgave derfor udløse betaling. Kan opgaven løses på mindre end

en time, betales 250 kr. Skal der anvendes mere end 1 time, træffes

der aftale med rekvirenten på grundlag af tilbud, baseret på forventet

tidsforbrug til en timetakst på kr. 250. Det vil gælde for alle opgaver,

også kollektive eksportfremmeopgaver. Herudover refunderes

udlæg samt udenrigstjenestens faktiske udgifter til telekommunikation,

fotokopiering m.m.

Indtægterne ved ordningen var i 1987 kr. 1.044.600 og i 1988 kr.

1.316.400. I første halvår 1989 har indtægterne været kr. 631.200,

hvilket er ca. kr. 275.000 mere end for tilsvarende periode i 1988.

IV. Organisationernes eksportfremme og virksomhedernes

behov for offentlige eksportfremmeaktiviteter

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening bistår ikke medlemmerne med direkte

eksportfremme eller yder konkret eksportbistand til rederierne.

Som følge af dansk skibsfarts særlige struktur og position på det

internationale fragtmarked har rederierne ikke hidtil fundet anledning

til at gå ind i eksportfremmeaktiviteter på samme måde som

f.eks. industri- og håndværksvirksomheder.

Rederiforeningens eksportfremmeindsats har været og vil antagelig

også fremtidigt være koncentreret om at sikre dansk skibsfart

markedsadgang til det internationale fragtmarked, som vedvarende

præges af mange staters skibsfartsprotektionistiske bestræbelser

på at reservere lastadgang for egen tonnage. Herudover spiller en

række landes restriktioner med hensyn til etablering og gennemførelse

af landtransporter en stadig større rolle. Danmarks Rederiforening

lægger derfor stor vægt på Udenrigsministeriets rapportering

og den i samarbejde med Industriministeriet aktive optræden

på det skibsfartspolitiske område. Den af Industriministeriet administrerede

eksportstipendiatordning spiller kun en underordnet

rolle for dansk skibsfarts markedsindsats.

Udviklingen på det internationale fragtmarked, og specielt inden

for liniefarten, der i dag domineres af enhedslaster, der transporteres

i dør-til-dør trafik af rederierne, kan betyde, at skibsfarten

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!