searchable_1209-1990..

BILAG 14
Notat
Det Europæiske Politiske Samarbejde (EPS)
Samarbejdet mellem EF-landene omfatter dels det kommunautære
samarbejde om overvejende økonomiske spørgsmål på grundlag af
Rom-traktaten (i det følgende kaldt EF-samarbejdet), dels samarbejdet
på det udenrigspolitiske område. Det sidstnævnte samarbejde
betegnes som Det Europæiske Politiske Samarbejde (EPS).
De udenrigspolitiske konsultationer inden for EPS finder sted
direkte mellem medlemslandenes regeringer og er således organisatorisk
adskilt fra EF-samarbejdet som sådant og fra dets institutioner.
EPS-samarbejdet føjer sig til EF-samarbejdet Man kan således
ikke deltage i EPS uden at være medlem af EF. Omvendt forudsætter
EF-medlemskab deltagelse i EPS.
EPS er ikke noget én gang givet, men et samarbejde i fortsat udvikling.
Dets idé går tilbage til 1950'erne, da samarbejde om udenrigspolitikken
blev betragtet som en uadskillelig del af opbygningen
af et nyt Europa efter krigen. Men det var først i 1970, da EFlandenes
udenrigsministre godkendte »Luxembourg-rapporten«,
at de grundlæggende procedurer for EPS blev fastlagt. Siden da er
samarbejdet gradvis blevet udviklet, udvidet og formaliseret gennem
en række faser. Ved Den Europæiske Fælles Akt med ikrafttræden
den 1. juli 1987 blev EPS traktatfæstet.
Det Europæiske Politiske Samarbejde er et samarbejde mellem
suveræne stater i traditionel forstand. Samtidig er samarbejdet
vidtgående, både hvad angår rækkevidden og intensitet.
Det er kendetegnet ved:
— en politisk forpligtelse til at rådføre sig med hinanden og samarbejde
om udenrigspolitiske spørgsmål med sigte på samordnede
holdninger og fælles handlinger;
— en forpligtelse til at rådføre sig med hinanden, før der fastlægges
nationale holdninger til udenrigspolitiske spørgsmål af almen
interesse;
— afgørelser træffes ved enighed (konsensus) blandt regeringerne;
— rådslagningerne er fortrolige; og
217