searchable_1209-1990..

organer, politiske partier, presse, interesseorganisationer og i det
hele taget effektivt at følge med i samfundsudviklingen (jfr. bilag 2).
Som nævnt i bilag 8 (om udenrigstjenestens arbejdsformer) tillægger
ministerierne det betydning at få indberetninger om forholdene
i sammenlignelige lande om aktuelle emner, der er centrale i
den danske politiske samfundsdebat, f.eks. skattestruktur.
Med hensyn til den sikkerhedspolitiske debat i de øvrige nordiske
lande er det af betydning at følge med i denne, ikke mindst for
Danmark, i lyset af landenes forskellige sikkerhedspolitiske placeringer.
Udsendelsen af en forsvarsattaché til ambassaden i
Stockholm i 1988 har således vist sig nyttig.
De nordiske ambassader stiger i betydning i takt med debatten
om en fremtidig politisk struktur i Europa.
Ikke mindst i forbindelse med arbejdet vedrørende »den europæiske
arkitektur« og EF-EFTA-forhandlingerne er det af stor betydning,
at Danmark er repræsenteret på højt niveau i de øvrige
nordiske lande. Hertil kommer de løbende konsultationer både på
minister- og embedsmandsniveau om det indre marked og andre
EF-spørgsmål, der blev etableret i medfør af Folketingets markedsudvalgs
beretning af 14. november 1986 (procedure i forbindelse
med gennemførelsen af Europæisk Fælles Akt).
De øvrige nordiske lande har endvidere store fordele af deres
ambassader i København, især på grund af Danmarks EF-medlemskab.
Formodningen taler derfor for, at de øvrige nordiske lande ikke
på nuværende tidspunkt vil opgive deres ambassader i København
og ej heller vil have forståelse for et ensidigt dansk skridt. En fælles
nordisk overenskomst kan derfor næppe komme på tale.
En ensidig dansk nedlæggelse af vore repræsentationer i de øvrige
nordiske hovedstæder må vurderes ud fra, om det er forsvarligt
af hensyn til vore eksportinteresser, af konsulære hensyn, samt politisk-økonomiske
hensyn i bredere forstand.
Det vil sige hensynet til de andre nordiske lande, det nordiske
samarbejde, den danske rolle som brobygger mellem dette og EF,
og hensynet til den nordiske sikkerhedspolitiske balance. Hertil
kommer dansk interesse knyttet til den løbende indberetningsvirksomhed
og tilstedeværelsen.
Dersom man beslutter sig til ikke at ændre ved repræsentationsmønstret
nu, udelukker dette naturligvis ikke muligheden for en
omvurdering på et senere tidspunkt i nær kontakt med de øvrige
nordiske lande.
Den 29. maj 1990
347