searchable_1209-1990..

3. Sverige
a. Organisation og opgaver
Stort set svarer den svenske udenrigstjenestes hovedopgaver til
dem, som varetages af det danske udenrigsministerium, bortset fra
at Sverige har en styrelse (myndighed) på bistandsområdet (SIDA)
for bilateral bistand under Udviklingsdepartementet, der har en afdeling
for international udviklingsbistand.
Visse forskelle gør sig dog gældende, idet navnlig opgaver vedrørende
eksportfremme både ude og hjemme varetages af Sveriges
Eksportråd og de udsendte handelssekretærer i de hovedstæder,
hvor sådanne findes, det vil sige i OECD-landene samt enkelte andre
lande. For eksportfremmearbejdet gælder iøvrigt, at dette oppebærer
gebyrer fra aftagerne.
Den væsentligste opgave i Utrikesdepartementet, som falder
uden for den danske udenrigstjeneste, er spørgsmål vedrørende
fremstilling samt ind- og udførsel af försvarsmateriel, som behandles
af Krigsmaterielinspektionen (KMI) under udenrigshandelsafdelingen.
Prioriteringen af ressourceindsatsen i Utrikesdepartementet
minder en del om den danske prioritering. En væsentlig forskel er
dog, at informationsarbejdet vedrørende Sverige tildeles en høj
prioritet, navnlig i kraft af det svenske institut, som blandt andet
har en stor produktion af oplysningsmateriale omhandlende et
bredt spektrum af emner og et årligt budget på omkring 50 mio.
SEK.
b. Ressourcer
Det svenske finansår løber pr. 1. juli i året, og de samlede udgifter
til udenrigsforvaltningen beløb sig i 1987/88 til 1.095 mio. SEK,
bevillingerne for 1988/89 til 1.147 mio. SEK, og budgettet for
1989/90 til 1.149 mio. SEK.
Erfaringsmæssigt falder omkring 2/3 af omkostningerne ved
den svenske udenrigstjeneste på repræsentationerne, hvortil kommer,
at Utrikesdepartementet centralt afholder visse udgifter vedrørende
repræsentationerne.
Antallet af aflønnede repræsentationer udgjorde den 1. januar
1989 i alt 115, hvoraf 85 ambassader, 7 permanente delegationer,
23 generalkonsulater og konsulater. Hertil kom imidlertid 19 handelskontorer
med 8 filialer foruden handelssekretærer ved flere andre
repræsentationer samt 16 bistandskontorer i u-lande.
Personalet i udenrigstjenesten udgjorde i hjemmetjenesten 730
årsværk. I udetjenesten tjenstgjorde 1.360 årsværk fordelt på 610
for udsendte og 750 for lokalt ansatte.
201