searchable_1209-1990..

Ressourceforbruget i hjemmetjenesten kunne i 1989 opgøres til en
udgift på 8,7 mill. kr.
Indtægterne i udetjenesten er blevet markant forøget over perioden,
fra ca. 12% i 1981 til 43% i 1988 af omkostningerne ved de
tilsvarende aktiviteter i udetjenesten. De markante stigninger i
indtægterne indtræffer fra 1986-1987 og igen fra 1987-1988. Stigningen
i 1987 er et resultat af indførelsen af en ny bekendtgørelse
om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten med en
kraftig regulering af gebyrsatserne. Taksterne er blevet forhøjet såvel
i 1988 som i 1989. Den nuværende gebyrbekendtgørelse samt
fortegnelsen over gebyr- og timesatser pr. 1. september 1989 er
gengivet som underbilag 1.
Det eksisterende økonomisystem giver ikke mulighed for nærmere
at fordele indtægterne på de forskellige typer af ydelser. Ud
fra kendskabet til hyppigheden af de forskellige ydelser kan man
dog for 1989 sige, at f.eks. udstedelse af pas og visa tegner sig for ca.
5 mill. kr. henholdsvis 10 mill, kr., altså knap 80% af de samlede
indtægter. Den eksisterende virksomhedsundersøgelse giver ikke
mulighed for at relatere personaleforbruget til de enkelte typer af
konsulære ydelser.
Nogle indtægter er mere stabile end andre. Antallet af udstedte
pas ændrer sig således ikke meget fra år til år. Derimod vil indtægterne
fra udstedelse af visa afhænge af den danske viseringspolitik.
Fjernelsen af gebyret for udstedelse af visa til borgere fra visse østlande
vil således medføre en nedgang i indtægter, der i 1990 forventes
at blive på 7,5 mill. kr. Ressourceforbruget til udstedelse af
visa vil derimod først forsvinde, når visumtvangen fjernes.
Da opkrævningen afpas- og — til en vis grad — visumgebyr har
karakter af en fiskal afgift og tilvejebringer en betydelig del af de
samlede indtægter, kan der således vanskeligt angives en egentlig
sammenhæng mellem ressourceforbruget til de forskellige typer af
konsulært arbejde i udetjenesten og de indtægter, som de enkelte
typer af ydelser tilvejebringer.
Fra 1991 vil indtægtsbevillingerne vedrørende repræsentationernes
opkrævning af de konsulære gebyrer (som et led i indførelsen
af en ny kontoplan for staten) blive overført fra Udenrigsministeriets
budgetramme til statens indtægtsbudget. Man kan imidlertid
rejse det spørgsmål, om gebyrindtægter, der stammer fra betaling
for tjenestehandlinger, der modsvares af et ressourceforbrug i
udenrigstjenesten, ikke fortsat burde henhøre under Udenrigsministeriet.
163