searchable_1209-1990..

af erfaringerne undersøge, om ordningen kan udbygges til andre
steder, og om andre EF-lande kan inkluderes i den. Ordningen er
begrundet i politiske snarere end ressourcemæssige hensyn og forventes
derfor ikke, i hvert fald i første omgang, at indebære besparelser.
Også den belgiske og hollandske udenrigstjeneste har indledt
et nærmere samarbejde, dog ikke med fællesambassader, men
således, at den belgiske ambassade i Beirut også varetager hollandske
interesser, mens den hollandske ambassade i Khartoum også
varetager de belgiske interesser. Såfremt dette forsøg falder positivt
ud, er der planer om at udvide det til visse andre poster.
Når det gælder noget mindre vidtgående områder end en egentlig
fællesambassade eller lignende, finder der som nævnt ovenfor
allerede et intensivt samarbejde sted. Også dette samarbejde kan
tænkes udvidet på lidt længere sigt. Således kan etableringen af det
indre marked komme til at betyde, at Kommissionen får en vis rolle
at spille på for eksempel eksportfremmeområdet med aflastning af
vore egne repræsentationer til følge for eksempel vedrørende fælles
eksportfremstød, markedsanalyser m.v. Også på andre områder
som asyl- og visumreglerne kan der forudses et ønske om forøget
samarbejde. Det skal for god ordens skyld også nævnes, at Luxembourg
har en ordning med Holland og Belgien, således at de steder,
hvor Luxembourg ikke har repræsentationer, varetages dets politiske
interesser af Holland og de økonomiske af Belgien.
4. Afslutning
Verden er i de sidste tyve år blevet langt mere internationaliseret
på de forskellige områder end tidligere. Bl.a. derfor er varetagelsen
af dansk udenrigspolitik også blevet mere arbejdskrævende. Samtidig
er udenrigstjenestens samlede ressourcer, bortset fra erhvervsfremmeområdet
og udviklingsbistanden, kun blevet forøget beskedent
i denne tyveårsperiode. Når det har kunnet lade sig gøre, skyldes
det foruden den kendsgerning, at fagministerierne har påtaget
sig en stigende del af arbejdet, bl.a. at vi har forstået at drage fordel
af den ressourcebesparelse, der har ligget i, at vi har kunnet anvende
de især store EF-landes informationer.
Imidlertid er der en grænse herfor, som markeres især af tre hensyn.
For det første kan vi ikke kun nyde, hvis vi skal være en troværdig
samarbejdspartner med indflydelse. Baserede vi os alene på andres
oplysninger, ville vi hurtigt blive overhørt. For det andet gælder
det, at det ikke mindst for et lille land er vigtigt, at vi gør vore
synspunkter gældende så tidligt som muligt i beslutningsprocessen
og gentager dem konsekvent. For at fremsætte sådanne synspunkter
kræves naturligvis informationer på et tidligt tidspunkt fra vore
ambassader. De store lande kan netop i kraft af deres størrelse bed-
277