searchable_1209-1990..

ved ambassadens eksempelvis første telefoniske kontakt. En
sådan importørprofil kunne omfatte en beskrivelse af faktorer
som : forretningstype, størrelse på organisation evt. opdelt på
salgs- og tekniske funktioner m.v., geografiske forretningsområder,
primære/sekundære kundesegmenter samt en beskrivelse
af importørens eksisterende sortiment.«
»At man udarbejder ajourførte lister over de på markedet værende
importører, agenter med specifik angivelse af vareområde,
salgsområde m.v.«
» — Bedre branchekendskab
— bedre konkurrentinformation (ikke andre danske firmaer
- men udenlandske)
— Ikke så generelle løsninger, men »down to earth«-konkrete
operative forslag.«
»Større professionalisme ønskelig.«
»Oversigt over hvilke sortimenter agent eller importører i
forvejen markedsfører.«
»Der er ofte for lang afstand mellem vore produkter og det,
importørerne tidligere har beskæftiget sig med.«
En mere sammenfattende fremstilling og vurdering af virksomhedernes
kritik af udenrigstjenestens firmaformidlingsarbejde findes
i kapitlet om interviewundersøgelsen (kapitel II.) samt i kapitel
III.
B. Udenrigstjenestens informationsvirksomhed
Udenrigstjenestens informationsvirksomhed omfatter en flerhed af
tjenester, hvoraf de vigtigste er: ugeskriftet EKSPORT/UT; nyhedsbrevet
Østnyt; håndbøger med markedsorientering om de enkelte
lande; oplysning om told, afgifter og andre handelshindringer;
søgning på internationale databaser; materiale vedr. udenlandske
licitationer; Udenrigsministeriets eksportoplysning. Ved
spørgeskemaundersøgelsen har man fået oplysninger om i hvilket
omfang eksportvirksomhederne benytter sig af Udenrigsministeriets
informationsvirksomhed, jfr. følgende tabel, der viser den procent
af de spurgte virksomheder, der har gjort brug af de enkelte
tilbud på informationsområdet:
67