searchable_1209-1990..

skabet i forbindelse med møders tilrettelæggelse, afvikling etc; men
det har ikke lettet arbejdsbyrden for hovedstæderne.
Emnerne for EPS er vidtspændende :
Øst/Vest-forholdet, herunder CSGE; regionale konflikter i Mellemøsten,
det sydlige Afrika, Asien og Mellemamerika; menneskerettigheder,
international terrorisme, nedrustning, ikke-spredning
af kernevåben, juridisk samarbejde, konsulære spørgsmål osv. Det
er i dag fastslået, at såvel de politiske som økonomiske sider af sikkerheden
er inddraget - men ikke de militære.
Gennem årene har Øst/Vest-forholdet stået i centrum. Dernæst
har bestræbelserne på at fremme en fredelig løsning på den arabisk-israelske
konflikt været et spørgsmål af særlig interesse for
EF-landene. Dette engagement har bl.a. udmøntet sig i EF-kontaktmissioner
til konfliktens parter. Endelig bør nævnes, at menneskerettighedsspørgsmål
i takt med problemets øgede internationale
bevågenhed indtager en stadig stigende plads i samarbejdet. Under
det danske formandskab i andet halvår 1987 blev det på dansk
initiativ besluttet at nedsætte en fast arbejdsgruppe til behandling
af netop sådanne spørgsmål. Hertil kommer som nævnt et samarbejde
af særdeles praktisk indhold: Konsulært, administrativt, protokolarrangementer
etc. Også kampen mod terrorisme er omfattet.
I stadig øget omfang udmøntes samarbejdet i fælles erklæringer,
kommunikeer, démarcher, koordinerede indlæg og afstemninger i
internationale organisationer, og de Tolv benytter deres mange
kontakter med tredjelande til at søge virkeliggjort den politik, der
er fastlagt i EPS. De Tolv kan også handle i fællesskab i situationer,
hvor andre midler ikke har givet det ønskede resultat. Som eksempler
på sådanne mere konkrete skridt fra de seneste par år kan nævnes
de Tolv's foranstaltninger over for Sydafrika i 1985 og 1986.
Ligeledes de foranstaltninger, der blev truffet over for Syrien og
Libyen i 1986 på grund af forskellige terroristepisoder.
Det er et udtryk for EPS-samarbejdets stadig øgede betydning,
at flere og flere tredjelande ønsker konsultationer og kontakter
med EPS. Disse finder sted på minister- og/ eller embedsmandsniveau,
og de Tolv er oftest repræsenteret ved trojkaen.
Fællesakten har betydet en yderligere styrkelse af de udenrigspolitiske
konsultationer mellem de Tolv. Der er ikke tvivl om, at
EPS vil udvikle sig yderligere i de kommende år - både i bredden
og i dybden - og således yderligere befæste udviklingen mod en
helt ny form for regionalt samarbejde, der ikke findes andre steder i
verden.
Den 16. maj 1989
220