searchable_1209-1990..

problemområder og herunder også lade sig inspirere af det arbejde,
der udføres i sikkerhedspolitiske institutter og arbejdsgrupper,
på universiteterne m.v. både herhjemme og i udlandet.
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg (SNU) blev
som bekendt nedsat som en uafhængig enhed (»udvalget handler
på eget ansvar«) bl.a. med den funktion »løbende [at] følge den internationale
udvikling med henblik på at vurdere Danmarks sikkerhedspolitiske
situation og problemer omkring dansk sikkerhedspolitik
i en bred politisk og økonomisk sammenhæng«. SNU
finansieres fuldt ud over Forsvarsministeriets konto.
Det i 1987 etablerede Danske Center for Menneskerettigheders
finansielle grundlag bygger på et statsligt bidrag (Undervisningsministeriets
budget). Men centrets virksomhed kan på mange måder
sammenlignes med de private, ikke-guvernementale organisationer
(NGOs), der arbejder for fremme af menneskerettighederne
nationalt og internationalt.
Det er indlysende, at det arbejde, som udvalget og centret udfører,
er en vigtig del af det nævnte analytiske materiale for Udenrigsministeriet.
SNUs og centrets arbejde er særlig værdifuldt, fordi
det er formuleret og gennemført ud fra specielle danske synsvinkler
og forudsætninger.
SNU og centret har således for Udenrigsministeriet en åbenbar,
positiv funktion både som inspirationskilde, som database, og gennem
sine analytiske bidrag til den offentlige debat. Samarbejde og
dialog mellem SNU og Udenrigsministeriet og Menneskerettighedscentret,
de private organisationer og Udenrigsministeriet er
derfor også nyttigt. Det har bl.a. udmøntet sig i personaleudlån fra
Udenrigsministeriet til SNU og til centret.
Det følger allerede af SNUs og centrets uafhængige status, at den
konkrete nyttiggørelse af dets arbejde for regeringen, og dermed
Udenrigsministeriets formål, må ske i Udenrigsministeriet selv, jfr.
det i indledningen anførte om ministeriets opgaver.
Hertil kommer, at Udenrigsministeriet i sit arbejde i meget væsentligt
omfang har behov for at basere sig på aktuelle og til stadighed
opdaterede oplysninger om andre landes holdninger og synspunkter.
Disse oplysninger kan for en stor dels vedkommende kun
indhentes gennem kontakter med udenlandske embedsmænd og
diplomater. De danske repræsentationer i udlandet er til disse formål
et helt nødvendigt gennemgangsled, og udgør i kraft heraf en
grundlæggende, vidtforgrenet og stærkt udbygget fond af viden.
Mængden af udenrigspolitiske informationer modtaget gennem
repræsentationerne eller direkte i Udenrigsministeriet (som når
det gælder Det europæiske politiske Samarbejde) har i de seneste
år været konstant stigende. Det har derfor været nødvendigt at anvende
flere ressourcer i Udenrigsministeriet til bearbejdning og
316