E-bog - Aarhus Universitetsforlag

under inspiration fra London-resolutionen. Utilfredsheden med forslagets
begrænsede rækkevidde fremgik klart af Socialdemokratiets understregning
af, at det så lovforslaget som et første skridt i retning af at få gennemført en
mere vidtgående regulering af erhvervslivets konkurrencebegrænsende aktiviteter.
At forslaget var et skridt i den rigtige retning begrundedes bl.a. med,
at det var vendt mod „Truster, Karteller og lignende Sammenslutninger af
monopolagtig Karakter“, der greb til misbrug, herunder „utilbørlige Prisaftaler“.
Det var formuleringer, der af forslagets modstandere blev angrebet
for ikke at være ganske præcise med hensyn til, hvilke virksomheder der var
omfattet af forslaget, men som Socialdemokratiet fandt fuldt operationelle
under udøvelse af konkrete skøn.
Lovens gyldighedsområde var naturligvis et centralt punkt. Flertallet bag
det nye lovforslag havde her ændret formuleringerne fra det foregående
forslag. Den kraftigt kritiserede bestemmelse om, at virksomheder inden for
erhvervsområder med mindre end 50 „ensartede Virksomheder“ skulle være
underlagt loven, var blevet fjernet, ligesom „Truster, Karteller og lignende
Sammenslutninger, der øver en bestemmende indflydelse paa Priserne“
var blevet erstattet med den meget snævrere formulering om, at loven kun
gjaldt „Truster, Karteller og lignende Sammenslutninger af monopolagtig
Karakter“, der fastlagde „utilbørlige“ priser eller brugte „utilbørlige“ midler
for at opnå sådanne priser. Man var under indflydelse af en udtalelse fra
nationaløkonomen professor F. Zeuthen vendt tilbage til formuleringen „af
monopolagtig Karakter“, som havde været anvendt i Det Radikale Venstres
tidligere trustlovforslag; men det væsentlige var, at lovforslaget med den
nye formulering alene sigtede på virksomheder, der handlede uretmæssigt,
mens Hauges lovforslag sigtede videre, nemlig på alle virksomheder, der
havde mulighed for at virke konkurrencebegrænsende, hvad enten de efter
lovgivernes opfattelse misbrugte denne position eller ej.
Zeuthen havde i sin udtalelse diskuteret nationaløkonomernes definitioner
af begreberne truster, karteller og lignende sammenslutninger. Det centrale
for ham var spørgsmålet om, hvad der skulle til, for at en virksomhed kunne
siges at være prisbestemmende eller med andre ord kunne siges at føre en
monopolistisk politik. Både det amerikansk inspirerede begreb trust og
det tysk inspirerede begreb kartel blev af økonomer typisk forbundet med
virksomhedsformer og -aktiviteter, der virkede prisbestemmende. Zeuthen
understregede, at det var vanskeligt at afgøre, om en virksomhed eller
sammenslutning havde en bestemmende indflydelse på priserne. Markedsandelen
havde betydning herfor, men nogen nærmere grænse kunne ikke
108