E-bog - Aarhus Universitetsforlag

SEL V R E GUL E R I N G OG I D EOL O GISKE
M A R K E R I N G E R I 192 0 ’ E R N E
Selv r e g u l e r i n g
Erhvervslivet havde anført af det store erhvervsliv udført et effektivt lobbyarbejde
for at få trustlovforslaget standset. Det lykkedes i foråret 1921.
Erhvervslivet var imidlertid klar over, at forslaget havde bred folkelig appel.
Kritik af erhvervslivets avancer var udbredt. Prisstigningerne under krigen
og umiddelbart derefter havde bidraget hertil, og kritikken forstummede
ikke med de ændrede konjunkturer fra slutningen af 1920. I efteråret 1920
satte en, som det udtryktes, „Køberstreike“ ind, og der blev et stærkt pres
på priserne i nedadgående retning. Kraftig deflation afløste de foregående
års høje inflation, men kritikere af erhvervslivet fandt, at detailpriserne ikke
faldt så hurtigt som engrospriserne. Avancerne øgedes med andre ord for
nogle erhvervsdrivende.
For at undgå kritikken og offentlig regulering etablerede erhvervslivet
selvregulering i efteråret 1921. Det skete efter krav fra politisk side, men
selvregulering havde også tidligere været overvejet i erhvervslivets egne
organisationer. På et møde i socialpolitisk udvalg i slutningen af maj 1921
krævede landstingsmand Tvede, at der blev lagt en dæmper på erhvervsdrivende,
der tog for høje priser. Hvis det ikke skete, ville der uvægerligt
komme et offentligt indgreb. Han tilskyndede organisationerne til at
træffe de nødvendige foranstaltninger og fik nu støtte fra Industrirådets
nye formand, direktør H.P. Prior. Denne havde ellers tidligere været imod
selvregulering, da der i erhvervenes trustudvalg var blevet opfordret til at
indkalde formændene for en række fag, for at disse kunne få deres medlemmer
til at holde igen med avancerne. Den forsigtige og tilbageholdende
Prior havde ikke følt trang til at gribe ind, for som han sagde „… enhver
Bager vilde kunde bevise over for ham, at Bagerne ikke tjente noget“, og
han var overbevist om, at prisaftalerne inden for detailhandelen ville falde
fra hinanden på lidt længere sigt.
Prior måtte imidlertid indrømme, at prisaftalerne skadede erhvervslivet.
Der skulle derfor gøres noget, hvilket andre medlemmer af Industrirådet også
gav udtryk for i lighed med Arbejdsgiverforeningens formand, H. Langkjær.
Nok var trustforslaget blevet standset i foråret 1921, men erhvervslivet kunne
frygte, at det ville blive genfremsat i Rigsdagssamlingen 1921/22. For at
82