E-bog - Aarhus Universitetsforlag
E-bog - Aarhus Universitetsforlag
E-bog - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
E R HVER V S L IVET O G S P Ø R G S MÅLET O M<br />
OFF E N T L I G R E G U L E R I NG<br />
Den danske konkurrencelovgivnings historie i det 20. århundrede er på<br />
et plan et vidnesbyrd om, at kampen mellem liberalister og socialister om<br />
markedsøkonomi eller socialisme indtil videre er vundet af liberalisterne.<br />
Adam Smiths ideer om fuldkommen konkurrence som den økonomisk mest<br />
effektive form for allokering af samfundets ressourcer har sejret. Den danske<br />
konkurrencelovgivnings historie er imidlertid samtidig et vidnesbyrd om,<br />
at denne sejr ikke er sket med opbakning fra erhvervslivet. Hverken det<br />
lille eller det store erhvervsliv har historisk ønsket en stærk stat til sikring<br />
af en fri markedsøkonomi.<br />
Det lille erhvervsliv ønskede regulering af markedskræfterne. Historisk<br />
skete denne regulering gennem lavs- og købstadprivilegier, som erhvervslivet<br />
i vid udstrækning selv administrerede. Der var dog accept af, at staten<br />
havde en væsentlig rolle ved udformningen af de institutionelle rammer for<br />
denne regulering og ved reglernes håndhævelse. Den politiske diskussion<br />
om udformningen af den danske konkurrencelovgivning fra begyndelsen<br />
af det 20. århundrede må delvis forstås i forlængelse af afskaffelsen af disse<br />
privilegier. Det lille erhvervsliv havde som mål at få vedtaget en konkurrencelovgivning,<br />
der kunne beskytte det i konkurrencen med det store<br />
erhvervsliv. Det lille erhvervsliv argumenterede for, at det var i samfundets<br />
interesse, at der var en livskraftig middelstand bestående af selvstændige<br />
håndværkere, mindre handlende og mindre landbrugere, som gennem<br />
offentlig regulering nød beskyttelse mod det store erhvervslivs stærkere<br />
markedsposition gennem udnyttelse af stordrift og større kapitalstyrke.<br />
Det store erhvervsliv ønskede en svag stat og en økonomi uden offentlig<br />
regulering. Det store erhvervsliv argumenterede for afskaffelsen af lavs- og<br />
købstadprivilegier med henvisning til, at en fri markedsøkonomi var det<br />
samfundsøkonomisk mest effektive. Det ønskede erhvervslovgivningen<br />
udformet uden begrænsninger for tilgangen til erhvervsudøvelse, som det<br />
bl.a. kom til udtryk i diskussionen om en revision af næringslovgivningen<br />
i slutningen af 1800-tallet. Og det søgte samtidig at nedtone betydningen<br />
af, at virksomhederne på mangfoldige måder søgte at opnå fordele ved at<br />
begrænse den fri konkurrence, bl.a. ved indgåelsen af kartelaftaler.<br />
Det store erhvervsliv kæmpede i begyndelsen af århundredet hårdt mod<br />
indførelsen af offentlig regulering af erhvervslivets konkurrencebegrænsende<br />
aktiviteter. Først fra 1930’erne opgav det store erhvervsliv sin principielle<br />
modstand mod offentlig regulering. Kampen blev fra da af alene ført om<br />
284
Change language