E-bog - Aarhus Universitetsforlag

industrien skulle tænke på tiden efter krigen, hvor landets konkurrenceevne
ville være bedre, hvis det lykkedes at begrænse prisstigningerne.
Industrirådet og dermed i hvert fald dele af det store erhvervsliv var under
de særlige forhold under krigen blevet positive over for regulering. Industrien
definerede i stigende grad sine interesser som værende i overensstemmelse
med de generelle samfundsinteresser. Industrien anså det som statsmagtens
primære opgave at sikre prisstabilitet og social ro. Det betragtede den som
forudsætningen for dansk erhvervslivs konkurrenceevne efter krigen, hvor
den internationale konkurrence forventedes at tage til igen. Ikke mindst den
store industri, der var vant til at have et langt tidsperspektiv, accepterede
indgreb i erhvervsfriheden, herunder en stram prisregulering, også selv om
det betød mindre indtjening på kort sigt. Det er nærliggende at se denne
glidning i Industrirådets perspektiv som værende ikke alene bestemt af de
ekstraordinære krigsforhold, men også som resultat af regeringens bevidste
politik om at imødekomme erhvervslivets ønsker om at få del i administrationen
af den offentlige regulering. Erhvervslivet fik medindflydelse,
men også et medansvar, som Industrirådet og i nogen udstrækning også
andre erhvervsorganisationer accepterede, og som – om ikke fjernede så
dog – mindskede modsætningerne mellem kontrolmyndighedernes ansatte
og repræsentanterne for den mere ansvarlige del af erhvervslivet. 20
R E G U L E R I N G S L O V G I V N I N G UN D E R GR A D V I S
AFVIKLING , 1 9 4 5 -19 5 2
De første efterkrigsår var som efter Første Verdenskrig turbulente. Der var
ganske vist ingen russisk revolution til at puste til revolutionsangsten i erhvervskredse,
men en politisk radikalisering lurede. Kommunisterne stod politisk
stærkt med kredit fra både den hjemlige modstandskamp og Sovjetunionens
krigsindsats mod det nazistiske Tyskland. Socialdemokratiets position
blandt arbejderne var truet fra venstresiden af det politiske spektrum.
Allerede under besættelsen havde den socialdemokratiske partiledelse begyndt
arbejdet med udformningen af Fremtidens Danmark, der på partikongressen
i august 1945 blev vedtaget som grundlag for partiets arbejde. Det er
blandt historikere omdiskuteret, hvorledes Fremtidens Danmark, der blev udsendt
i et meget stort oplag, skal tolkes. Var programmets socialistiske elementer
med planer for samfundets kontrol med især den kapitaltunge del af
erhvervslivet og for medarbejdernes deltagelse i ledelsen af virksomhederne
alvorlig ment, eller var de som hævdet af nogle historikere i højere grad tak-
144