E-bog - Aarhus Universitetsforlag

sitetsprofessorer, advokater og organisationsansatte jurister og økonomer,
deltaget aktivt i debatterne om konkurrencepolitikken.
Det konkurrencepolitiske paradigmeskifte i Danmark kan henføres til
den tværeuropæiske strømning gennem 1990’erne, ifølge hvilken konkurrencereguleringen
skulle udformes på grundlag af en, i historisk perspektiv,
forholdsvis stram konkurrencelovgivning baseret på et forbudsprincip og
fulgt op af effektive kontrol- og sanktionsbeføjelser fra myndighedernes side.
Danske politikere har stået over for en omverden som tydeligvis udviklede
sig i samme retning, hvad angik konkurrencelovgivningens indhold og
udformning. OECD påpegede de danske problemer med høje priser, EU
stod som autoritet og standardsættende forbillede inden for det konkurrenceretlige
felt, og andre landes tilpasninger af deres nationale konkurrencelovgivninger
virkede underbyggende for argumentet om – og dermed
overbevisende på danske politikere – at stramninger var løsningen på det
danske problem med et højt prisniveau.
Det store erhvervsliv har slet ikke kunnet hamle op med disse sammenhænge
og forståelser. Erhvervslivets vurderinger og præferencer har
ikke kunnet overbevise et flertal af Folketingets medlemmer i forbindelse
med lovforberedelserne op til de tre seneste reformer. Selv de borgerlige
partier i Folketinget har både deltaget i og initieret omfattende stramninger
af lovgivningen. De danske embedsmænd har gennem processerne været
overbevisende formidlere af konkurrencepolitiske løsningsmodeller, som
har hentet deres inspiration i omverdenen. Endvidere har de senere års
kartelsager, bl.a. rørkartelsagen, elkartelsagen, SAS/Maersk-sagen m.fl.,
åbnet offentlighedens øjne for, at der blandt danske virksomheder også
findes eksempler på nogle, der ikke altid har været så lovlydige, som man
kunne forvente. For et flertal af danske politikere har der derfor ikke været
tvivl om, i hvilken retning dansk konkurrencepolitik og -lovgivning burde
udvikles.
Med den internationale udvikling og andre landes konkurrencelovgivning
bevægende sig i en og samme retning, kombineret med konkurrencesager
og problemet med et generelt højere prisniveau for danske forbrugere, har
politikerne ikke følt, at der har været meget at betænke sig på: OECD’s
forslag om en strammere konkurrencelovgivning i tråd med EU-rettens
konkurrenceprincipper har været den politisk opportune løsning for danske
beslutningstagere.
278