E-bog - Aarhus Universitetsforlag

herunder om betydningen af monopoldannelser, ligesom han gennem sin
deltagelse i det af Finansministeriet nedsatte udvalg af 30. januar 1943, det
såkaldte professorudvalg, havde markeret sig i debatten om den fremtidige
økonomiske politik. Fagøkonomisk var det således en særdeles velkvalificeret
formand, Krag foreslog, og formandsvalget gav da heller ikke anledning til
debat i Rigsdagen.
Kommissionen skulle ifølge § 1 i Krags forslag afgive en „betænkning
om, i hvilken udstrækning dansk næringslivs enkelte grene
1. beherskes af danske eller udenlandske enkeltforetagender, sammenslutninger,
interessefællesskaber, eller finansielt sammenknyttede selskaber,
2. deltager i eller berøres af privatretlige aftaler, vedtagelser eller bestemmelser,
som kan begrænse den frie konkurrence eller erhvervsfriheden,
3. præges af andre forhold end de under 2 nævnte, der kan medføre
begrænsning i den frie konkurrence, såsom indgreb fra det offentliges
side.
Kommissionen skal herunder tage stilling til, hvorvidt den bestående lovgivning
kan anses for tilstrækkelig til på betryggende måde at værne mod
urimelige eller skadelige virkninger af de nævnte sammenslutninger m.v.,
aftaler m.v. eller andre forhold, og skal, såfremt dette ikke skønnes at være
tilfældet, fremkomme med indstilling om sådan ny lovgivning, som måtte
anses påkrævet.“
Krags forslag gav ikke anledning til nogen voldsom debat i Rigsdagen, og
antallet af fremmødte folketingsmedlemmer var begrænset. Indlæggene var
relativt korte under førstebehandlingen og på det nærmeste ikkeeksisterende
ved anden- og tredjebehandling. Der skete enkelte ændringer i forslaget
undervejs gennem Rigsdagen, inden kommissionens nedsættelse blev vedtaget
i marts 1949. Paragraf 1 ændredes på tre punkter. Det gjaldt for det
første forpligtelsen til eventuelt at skulle komme med indstilling til ny lovgivning,
som ændredes fra skal til kan, og det gjaldt for det andet kommissionens
størrelse, som blev fastlagt i den endelige lov. Krag lagde op til en
bredt sammensat kommission bestående af juridiske og økonomiske eksperter
samt repræsentanter fra erhvervene. Venstre gav under forhandlingerne
udtryk for, at de gerne tillige så en politisk repræsentation i kommissionen,
men dette gik Krag imod – måske for at stå politisk friere, når betænkningen
blev afgivet. I stedet opnåedes enighed om at nedsætte en mindre kommission
på højst ni medlemmer. Interesseorganisationerne skulle ikke være
167