E-bog - Aarhus Universitetsforlag

som en forringelse i forhold til udgangssituationen. Situationen var i flere
henseender fastlåst, hvilket kan tolkes som udtryk for, at der med 1955loven
var blevet etableret en symmetri i den daglige interessevaretagelse
for erhvervsliv, forbrugere og embedsapparat. Det hindrede dog ikke, at
Socialdemokratiet og venstrefløjen arbejdede for justeringer i retning af en
stærkere regulering, mens ikke mindst det store erhvervsliv gennem Industrirådet
arbejdede for lempelser.
Fra slutningen af 1970’erne var et opbrud i lovgivningen på vej. Prisen
for at bevare en relativ fri markedsøkonomi forhøjedes for det store
erhvervsliv, da offentlighedsprincippet udbyggedes først gennem en øget
undersøgelsesvirksomhed muliggjort ved en ny pris- og avancelov i 1979
og dernæst gennem vedtagelsen af en ny konkurrencelov i 1989 til afløsning
af 1955-loven. Den nye lov med virkning fra 1990 havde i modsætning
til 1955-loven som erklæret formål at skabe samfundsmæssig effektivitet
ved fremme af virksom konkurrence. Flere af lovens nye bestemmelser
skulle i konsekvens heraf skabe større markedsgennemsigtighed, således
at de hidtidige kontrol- og offentlighedsprincipper blev udbygget med et
gennemsigtighedsprincip. 1 Der skulle ikke længere kun være offentlighed
omkring erhvervslivets konkurrencebegrænsninger, men gennemsigtighed
og offentligt kendskab til erhvervslivets konkurrenceforhold generelt. Statens
kompetence udvidedes dermed, men med det klare formål at styrke
markedsøkonomien. Andre hensyn, som havde spillet en væsentlig rolle ved
tidligere konkurrencelovgivning, blev nedtonet ved denne lovændring.
Til gengæld for denne styrkelse af staten kunne erhvervslivet glæde sig
over, at statens muligheder for at foretage egentlig markedsstyring gennem
pris- og avanceregulering svækkedes ganske betydeligt med den nye
lov. Set fra det store erhvervslivs side er det vanskeligt at vurdere, om den
nye konkurrencelov betød et frem- eller tilbageskridt i århundredets lange
kamp om at begrænse statens regulering af markedet. Det er dog åbenbart,
at loven yderligere begrænsede erhvervslivets muligheder for at dække
over konkurrencebegrænsende aktiviteter – uden at det dermed er sagt, at
enkeltvirksomheder ophørte med at stræbe efter fordele gennem begrænsning
af konkurrencen og i bedste fald at opnå monopol. Det er dog klart,
at konkurrenceloven ikke betød noget afgørende brud med de principper,
der var blevet fastlagt allerede med 1937-loven.
En femte fase er indtrådt fra 1997, da der trods modstand fra det store
erhvervsliv var bred politisk enighed om at ændre den danske lovgivning
fra kontrol- til forbudsprincippet. Det var en skærpelse af konkurrencelov-
288