E-bog - Aarhus Universitetsforlag
E-bog - Aarhus Universitetsforlag
E-bog - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
der holdt indtil Anden Verdenskrig. Mandatfordelingen i Folketinget var<br />
bestemmende for regeringsdannelsen, men lovgivning krævede flertal i både<br />
Folketing og Landsting. I sidstnævnte havde Venstre og Det Konservative<br />
Folkeparti flertal indtil 1936. De skiftende politiske magtforhold prægede<br />
spørgsmålet om gennemførelsen af en lovgivning vedrørende monopoler<br />
og konkurrencebegrænsende aftaler.<br />
Efter overtagelsen af regeringsmagten i 1924 fremsatte Socialdemokratiet<br />
i januar 1925 et forslag til kontrol med erhvervslivet og dets priser. Det<br />
blev et par måneder senere fulgt af et forslag fra Venstre om en beskyttelse<br />
af markedsfriheden og umiddelbart derefter af en genfremsættelse af det<br />
gamle radikale trustlovforslag. I det socialdemokratiske forslag var vægten<br />
lagt på den statslige og udøvende magts kontrol og regulering af priserne.<br />
Vægten i Venstres forslag lå i modsætning hertil på, at prisdannelsen bedst<br />
sikredes gennem en så fri konkurrence som muligt. Venstre var på dette<br />
punkt på linje med Det Radikale Venstre, men i modsætning til dette parti<br />
ønskede Venstre ikke oprettelsen af et statsligt organ til at føre tilsyn med,<br />
at den fri konkurrence fungerede. Venstre ville overlade det til agenterne<br />
på markedet at være den fri konkurrences vogtere. Disse skulle selv indklage<br />
brud på den fri konkurrence for domstolene, der frit skulle kunne<br />
vælge undersøgelsesform i det konkrete tilfælde. Der skulle ifølge Venstres<br />
forslag være erstatningspligt for brud på loven, og de dømte skulle kunne<br />
idømmes simpelt fængsel eller under formildende omstændigheder bøder<br />
på indtil 100.000 kr. Der var store forskelle i de tre forslags grad af statslig<br />
involvering i reguleringen af markedet. Desuagtet var det organiserede<br />
erhvervsliv anført af det store erhvervsliv i byerne imod alle tre forslag. 17<br />
Socialdemokratiets forslag blev fremlagt af Stauning i dennes egenskab<br />
af erhvervsminister og var tilsyneladende udformet af hans ministersekretær<br />
uden større forarbejder. Det sigtede på en stærk politisk kontrol med<br />
prisdannelsen i samfundet. Det hed således i første paragraf, at ministeren<br />
til kontrol af prisers rimelighed af alle og enhver kunne kræve fornødne<br />
oplysninger. En politisk sammensat kommission på fem medlemmer skulle<br />
vurdere oplysningerne. Efter indstilling fra kommissionen skulle ministeren<br />
dernæst under nærmere angivne forudsætninger kunne fastsætte passende<br />
avancer, idet sådanne påbud dog senere skulle forelægges Rigsdagen til<br />
godkendelse.<br />
Forslaget fik en hård modtagelse i Folketinget. Det gav anledning til<br />
nogen moro, at alle og enhver kunne afkræves oplysninger, og Ove Rode<br />
fra regeringens støtteparti fremførte, at en vedtagelse af forslaget ville være<br />
87
Change language