E-bog - Aarhus Universitetsforlag

Verdenskrig, fandt, at tiden ikke var den rigtige længere. Erhvervslivet var
nu presset økonomisk i modsætning til dengang, hvor mange virksomheder
havde haft store udbytter. Sådan kunne vurderingen af tiden variere alt efter
holdning til forslaget, og den konservative Fraenkel, der i mange år havde
erklæret sig som tilhænger af kontrol med „de koncentrerede Bedrifter“,
henholdt sig til, at tiden var ved at være forpasset til en dyberegående
drøftelse, da den foreliggende Rigsdagssamling snart var slut. Han forbigik
ganske det forhold, at det var Venstreregeringen, der havde holdt forslagets
fremlæggelse i Folketingssalen tilbage. De borgerlige søgte tydeligvis
at undgå en realitetsbehandling. Den taktik var ikke mulig efter valget et
par måneder senere, da den socialdemokratisk-radikale Stauning-Munch
regering trådte til i april 1929.
S o c i ald emo kratis k - r adikal o f fens iv
I den nye regerings tiltrædelseserklæring i Folketinget annonceredes en
skærpelse af reguleringen af erhvervslivet. Regeringen ønskede en revision
af bank-, aktieselskabs- og forsikringslovgivningen for at forhindre spekulationsskandaler
som de, der var blevet afsløret i forbindelse med Landmandsbanksagen.
Den ønskede desuden en lovgivning vendt mod truster
og monopoler. 2 Det blev især det sidste punkt, der kom til at optage en
væsentlig del af Rigsdagens tid, efter at regeringen sidst på året fremsatte
et trustlovforslag.
Det var den socialdemokratiske handelsminister C. Hauge, der motiverede
forslaget, der var næsten identisk med Det Radikale Venstres tidligere
trustlovforslag. 3 Det var dog forsynet med en ny paragraf, der foreskrev, at
virksomheder efter tilsynsrådets skøn skulle anmelde prisaftaler til tilsynet.
En sådan almen registrering var bl.a. indeholdt i den lov, der tre år tidligere
var blevet vedtaget i Norge.
Hauge anførte, at regeringens forslag var mindre vidtgående end den
norske lov, der indeholdt direkte forbud mod konkurrencebegrænsning og
mulighed for statslig prisregulering. Forslaget byggede på, hvad Hauge kaldte
„Undersøgelsesprincippet“, idet de offentlige myndigheder skulle tillægges
ret til at foretage undersøgelser og offentliggøre resultaterne herfra, hvis det
skønnedes at være i „Publikums og Samfundets Interesse“. Begrundelsen
for forslaget var som tidligere hensynet til forbrugerne, der skulle beskyttes
mod priser, der ikke stod i et rimeligt forhold til omkostningerne ved
produktion og distribution, når nu Danmark fulgte det kapitalistiske system.
99