E-bog - Aarhus Universitetsforlag

gen om, at enkeltmedlemmer kun skulle være bundet af foreningsvedtagelser,
hvis de udtrykkeligt havde tilsluttet sig disse. De mente dog ikke, at en
sådan bestemmelse kunne gælde andelsforeninger og andelsselskaber, hvor
medlemmerne var beskyttet af „åben adgang til medlemskab og demokratisk
styreform“.
De samvirkende Danske Landboforeninger tilsluttede sig kort Landbrugsrådets
ganske udførlige svar. Landbrugsrådet var meget forbeholden i sit svar.
Det henviste til, at trustkommissionen var i første fase af sit kortlægningsarbejde
af konkurrencebegrænsende forhold i dansk erhvervsliv og mente
derfor, at det var for tidligt med en permanent lovgivning. Landbrugsrådet
var på linje med Dansk Fiskeriforening og Andelsudvalget i en afvisning af
anbefalingerne om en generel prisregulering, som Landbrugsrådet så som
et levn fra den ekstraordinære prisregulering. Indsatsen skulle i stedet rettes
mod at få ophævet de kvantitative importrestriktioner, der kunne begrunde
en prisregulering. I modsætning til de to andre organisationer kunne Landbrugsrådet
ikke ubetinget tilslutte sig anbefalingerne om et generelt forbud
mod særlige former for konkurrencebegrænsende aftaler eller anbefalingen
om, at foreningsvedtagelser ikke kunne binde enkeltmedlemmer. Landbrugsrådet
ønskede, at flertalsafgørelser skulle kunne være bindende – sådan som
andelsselskaberne da også ønskede det inden for egne rækker – og at en
„sammenslutning må kunne binde sine medlemmer til ikke at handle med
direkte konkurrerende virksomheder“. Landbrugsrådet kæmpede tydeligvis
for, at landbrugets sammenslutninger skulle kunne sikre, at erhvervet
optrådte som en enhed, og henviste i den forbindelse til „kommissionens
grundsynspunkt om, at sammenslutninger m.v. principielt er tilladt“.
Interesseorganisationerne for de finansielle institutioner betonede især,
at trustkommissionens anbefalinger ikke havde relevans for deres erhverv.
Det samme gjaldt i nogen grad interesseorganisationerne for de primære
erhverv, men disse var dog noget mere udførlige i deres svar. De var
opmærksomme på, at visse anbefalinger kunne ramme deres forsøg på at
sikre sig mod indbyrdes konkurrence, ligesom de, om end i forskellig grad,
så muligheder for at øge konkurrencen inden for byerhvervene til gunst for
primærnæringerne. Situationen for byerhvervene, håndværk og industri samt
handelen, var en ganske anden. Deres interesseorganisationer var ganske
klar over, at en ny monopollov ville få stor betydning for rammerne for
deres virksomheder. Det resulterede generelt i meget fyldige høringssvar,
der vidnede om en betydelig arbejdsindsats. Der kunne være tale om køb af
ekstern juridisk assistance, men de fyldige svar vidnede især om, at interes-
178