E-bog - Aarhus Universitetsforlag

til at genoplive den stadige diskussion omkring valget af midler inden for
monopolregulering. Friedman skal ikke nødvendigvis opfattes som direkte
inspirationskilde for de, der fra især borgerlig side fremsatte krav om reformer
af den danske monopollovgivning, men hans budskab var i disse år
med til at svække troen på offentlig kontrol og regulering, sådan som også
den borgerlige Schlüter-regering gav udtryk for. Medvirkende til dette var
endvidere, at Monopolrådet fik ny formand.
Mogens Koktvedgaard tiltrådte som formand for Monopolrådet i 1980
og markerede tidligt en større afstand til Monopoldirektoratets embedsmænd,
end von Eyben havde gjort i sin lange formandstid. Koktvedgaard
var ganske skeptisk over for offentlig prisregulering. Han havde, som også
von Eyben havde givet udtryk for, ikke stor tiltro til effekten, selv om der
brugtes betydelige ressourcer på at opfylde lovgivningen med krav om en
omfattende kalkulationskontrol.
En skærpelse af offentlighedsprincippet ville ud fra den nye fremherskende
tankegang være i god overensstemmelse med en lempelse af prisreguleringen,
der var indeholdt dels i monopolloven, dels i den særlige pris- og
avancelovgivning.
F r a m o n o pollo v t i l k o n k u r r e n c e l o v
I december 1984 nedsatte Folketinget et udvalg vedrørende en eventuel
modernisering af monopollovgivningen. Udvalget kom kun til at bestå af tre
personer, en juridisk professor, Bent Christensen, og to økonomiske professorer,
Poul Nyboe Andersen og Anders Ølgaard, alle tre fra Københavns
Universitet. Nyboe Andersen, der også havde været medlem af trustkommissionen,
blev formand.
Udvalgets kommissorium lagde op til, at udvalget ikke blot skulle overveje
justeringer af lovgivningen, men om der skulle ske større ændringer i lyset
af, at der var sket store ændringer siden 1955 i de nationale og internationale
markeds- og konkurrenceforhold. Et centralt element i kommissoriet
var, at udvalget skulle vurdere „princippet om forbud mod visse former for
konkurrencebegrænsende former for virksomhed“ holdt op over for det
hidtidige princip om „forhandling, offentlighed og mulighed for at gribe
ind“ i tilfælde af urimeligheder. 38 Heri lå en tilkendegivelse af, at det var ved
at være tid for en principiel ændring af den danske monopolregulering.
Ud over vurderingen af dette mere principielle spørgsmål fik udvalget
til opgave at overveje, i hvilket omfang offentlig virksomhed skulle være
231