E-bog - Aarhus Universitetsforlag

Fiskeriforeningen, at distributionen skete gennem de offentlige fiskeauktioner,
hvor fiskene solgtes til „den billigste pris, som udbud og efterspørgsel
betinger“. Efter Fiskeriforeningens opfattelse arbejdede fiskeriet „under
vilkår og efter principper, der formentlig må siges at være mere liberale
og mere aftale- eller monopolfri, end tilfældet har været for noget andet
erhverv“. Det var en situation, som både „økonomisk og erhvervspsykologisk“
passede flertallet af erhvervets udøvere. Fiskeriforeningen kunne
derfor ganske tilslutte sig en lovgivning, der „sammenfaldende med almene
samfundsinteresser“ sigtede på at forhindre eller kontrollere konkurrencebegrænsning
og samtidig søgte at fremme en mere rationel og standardiseret
produktion og omsætning. Fiskeriforeningen var betænkelig ved en generel
offentlig prisregulering, men kunne ganske tilslutte sig trustkommissionens
anbefalinger om, at tilsynsmyndighederne skulle kunne skride ind over
for minimums-bruttopriser, etableringskontrol, eksklusivaftaler, boykot og
andre særaftaler, ligesom den støttede anbefalinger om påbud vedrørende
prisskiltning og varemærkning samt forbud mod prisdiskriminering for at
styrke „forbrugertilliden til markedet“.
Høringssvarene fra landbrugsorganisationerne støttede ganske langt
trustkommissionens anbefalinger, om end de også afspejlede tydelige interesseforskelle
inden for erhvervet. De samvirkende Danske Husmandsforeninger
kunne tilslutte sig hovedlinjen i trustkommissionens betænkning,
at fri konkurrence skulle være det foretrukne middel til at opnå effektivitet
i produktionen, men mindede samtidig om vigtigheden af et af de andre
opstillede mål, nemlig bevarelsen af en talrig selvstændig middelstand. De
samvirkende Danske Andelsselskaber – Andelsudvalget kunne ligeledes i sit
ganske udførlige svar „give sin uforbeholdne tilslutning til de grundsynspunkter,
der også af trustkommissionen er angivet som de afgørende mål“,
nemlig størst mulig effektivitet, at undgå urimeligt store fortjenester som
følge af monopoludnyttelse og at fastholde den størst mulige erhvervsfrihed.
Andelsudvalget udtrykte tilsvarende opfattelser som Dansk Fiskeriforening:
det var imod generel prisregulering, herunder myndighedernes ret til fastsættelse
af højeste priser og avancer, men det kunne støtte anbefalingerne
om, at der generelt skulle være forbud mod bindende bruttopriser, etableringskontrol,
eksklusivaftaler, boykot og andre særaftaler, således at det
kun kunne forekomme efter godkendelse fra tilsynsmyndighedernes side.
Andelsselskaberne begrundede dette med, at de ofte havde været ramt af
ubegrundet forskelsbehandling; den gamle modsætning til byernes handlende
og producenter var her tydelig. Andelsudvalget ville ikke gå imod anbefalin-
177